Brev fra H.C. Andersen til Dorothea Melchior (24/06-1868)

Altona 24 Juni 1868.

Kjære Fru Melchior!

Deres Mand, vil jeg haabe har paa sin Fødselsdag modtaget mit Brev og De, mit Bilag. Jeg tænkte mig ret ind i Hjemmet paa Rolighed, fulgte med Tankerne, hvorledes jeg maatte troe at Dagen gik! Jeg drak med Hr Warburg Deres Mands Skaal, men langt bedre dog at have været der. Mit Ønske var det, imorgen tidligt at reise her fra og efter et Par Dages Ophold i Odense at naae Kjøbenhavn, Hr Dr: Marcus skulde imorges afgjøre, om jeg kunde reise, men han sagde nei, Benet vilde lide derved, jeg skulde blive i Ro, hvor længe -? det vilde han ikke sige, men jeg haaber dog at det er i Orden til Ugens Udgang. Om alle mine Venner hjemme vide min Tilstand veed jeg ikke, man undrer sig vist, at jeg bliver siddende i Altona; dog i hvor mageløs gode man her end er mod mig, jeg ønsker dog at jeg var afsted. Man har sagt mig at det stod i en Avis at jeg i Ems havde stødt mit Been og nu var Patient men om det er i en dansk eller i en tydsk Avis det har været at læse, veed jeg ikke. I Dagbladet seer jeg at i Søndags stod i "Figaro" et Stykke om mine Eventyr, Watt har vist ikke hørt at jeg ligger syg her i Altona, ellers havde han sendt mig det i Krydsbaand; han er maaskee heller ikke i Byen. Bloch vilde jeg skrive til, men jeg er ikke i Humeur, og han tør kun faae et Brev fuldt af Solskin. Igaar vilde Warburgs, at jeg endelig skulde kjøre ud med dem, og det var en smuk Tour forbi Landsteder, Haver, langs Elben til Blankenese, Dr: Markus tillod mig det, men jeg havde Smerte i Benet og var gladest da jeg kom hjem igen. Deres Hr Broder er saa elskværdig hver Dag at sende mig ”Dagbladet”. I Mandags var her Koncert i Huset, der blev givet en Octet af Gade, jeg var med, liggende paa østerlandsk, Benene i Sophaen. De veed at Frøken Marcus er i Søndags blevet forlovet med en Hr Schwabe, ham har jeg ikke seet, men hun saa meget lykkelig ud, da jeg igaar talte med hende, ogsaa Hr og Fru Dehn fra Manchester er her. Den unge Hr Melchior med Frue, hun seer daarlig ud, reise nu til Ems, jeg talte igaar med hende. Deres Svigerinde er vel i Kjøbenhavn naar dette Brev indtræffer? hils hende! hils alle Kjære, fornemlig Deres Mand og Børn, Venner og Veninder, særligt Bloch og Watt. Seer De fru Lind eller Drewsens i Rosenvænget da lad dem vide at jeg endnu ikke har faaet Lov af Lægen at reise, det gaaer noget langsomt med det Skinnebeen. Sønnerne ride vel flinkt omkring paa deres Pony, lille Thea har ikke glemt sin Ven Andersen. Frøken Sophie Melchior seer jeg i Tankerne ved Festen i sin grønne Silkekjole, forkortet eller forlænget veed jeg ikke, men altid, særdeles klædelig. Bring Hr og Fru Bille min særdeles Hilsen! snart haaber jeg samles vi, og jeg er ikke hinkende som nu, det klæder ikke og det smerter!

Deres taknemlig hengivne

H.C. Andersen.
E.S. I dette Øieblik havde jeg Besøg af Etatsraadinde Donner, som venligt indbød mig at boe hos sig, det jeg dog ikke kunne modtage, nu!