Om genstanden
Transskription af et digt skrevet af H.C. Andersen i De smaae Ting – ”Little Things,” efter den engelske Originals tiende Oplag ved P.E. de Coninck, andet Oplag, Kjøbenhavn 1854, J. H. Schubothes Boghandling, Thieles Bogtrykkeri. [Bogen var Peter Daugaard, Bredgade Antikvariat 15.08.2000 og solgt til Bjarne Saxhof, Charlottenlund. Hvorefter den blev købt på ABR auktion 738.]
Psalme efter det Engelske
#
Om end Farer og Sorg storme ind,
Om selv end Vennerne alle os slippe
Og vi er givne for Fjendernes Sind,
Eet os betrygger – fast staaer som en Klippe
Skriftens Fortrøstning, den: ”Gud Herren raader!”
#
Lo eller Lade ei Fuglene fik,
For dens føde veed Herren at sørge,
Tro vi paa ham – kan da eet Øieblik
Angst om det daglige Brød nogen sprøge,
Mens os staaer skrevet: ”Gud Herren raader!”
#
Vi trygt som Abraham følger hans Røst,
Ei veed di Veien, men Troen os leder;
Han er vort Lys her, vor Styrke og Trøst, [/]
Dristigt vi gaae selv de farligste Steder.
Tilidsfuld sjunge vi: ”Gud Herren raader!”
#
Vi kan som Skibet i Storm tumles om,
Men at forlise vi kan ingensinde,
Om selv Fordømmelsens onde Aand kom
Oprørte Strømme og Hvirvelvinde
Fast staaer det Løfte her: ”Gud Herren raader!
H.C. Andersen
#
Den, som vi nævne, som afgrundens Magt,
Kan os paa Veien standse og skrække,
Men ikke røre hvad Gud har nedlagt,
Ei han forjættelsens Spire tør knække
Trøsten der blomstrer i: ”Gud Herren raader!”
#
Lad ham kun sige at Svaghed vi fik,
at vi forgjæves haabe og stræbe,
Roligt vi see ind i Fristerens Blik,
Ordet døer hen i Luft paa hans Læbe,
Stærkere lyder os: ”Gud Herren raader!”
#
Ei paa os selv og vor Styrke vi troe,[/]
Det er den fattigste Ager at dyrke
Jesus Du være vor Borg og vor Bo,
Ene Gud Herren, Du være vor Styrke,
Det er vor Sikkerhed: ”Gud Herren raader!”
#
Naar saa paa Jorden det engang skal skee,
Døden mig griber – mit Mod vil ei lide;
Der er ei Tvivl eller Frygt der at see,
Hvor Jesus Christus staaer ved vor Side,
Døende juble vi: ”Gud Herren raader!
___________
H.C. Andersen