Om genstanden
Digtmanuskript: "Med en nye Almanak". Et ark blågråt papir, beskrevet på den ene side.
Digtet synes som devise at have fulgt med en almanak. Erik Dal, som ejede manuskriptet, gættede på, at digtet kunne være til Jonas Collin, der havde fødselsdag den 6. januar. Det er næppe sandsynligt, idet H.C. Andersen ikke ville skrive "Dig" (i 7. linje) til Jonas Collin d.æ. Endelig kunne man forestille sig, at digtet fulgte med "Fremtidens Almanak", som H.C. Andersen forærede Harald Scharff den 20. februar 1874.