Om genstanden
Portrætfotografi, samtidigt aftryk (vintageaftryk) i visitkort-format. H.C. Andersen siddende på stol iført overfrakke og med hånden under kind. Vi kender i dag kun to af de fire optagelser, der jf. dagbogen blev lavet denne dag. Aftrykkets verso har påtrykt i guld: "Photographie Bayard & Bertall, Rue Boissy d'Anglas, 33, Ancienne Rue de la Madeleine".
Proveniensen er den collinske famlie - formentlig Edvard Collins samling af portrætfotografier af H.C. Andersen.
Fotografiet er del af den samling på i alt 20 portrætfotografier af H.C. Andersen (+ 5 fotos af hhv. Edvard Collin, Georg Brandes og Frederik Hegel), der blev solgt på Bruun Rasmussen Auktion 768, den 26. februar 2007, til en fransk køber. Efterfølgende nedlagde Kulturværdi-udvalget forbud mod udførsel af Danmark, hvorfor køberen afhændede samlingen til Kulturværdi-udvalget, der igen afhændede til Odense Bys Museer. Købet muliggjordes ved Kulturarvsstyrelsens bevilling på i alt kr. 70.000.