Om genstanden
Portrætfotografi, originalt aftryk (vintage-aftryk), stereoskopi på gult pap. H.C. Andersen stående i gruppe ved Roligheds trappe. I gruppe med, f. v.: Harriet Melchior, Louise Melchior, Emil Melchior, Dorothea Melchior, Moritz G. Melchior, Anna Kiellerup, Carl Melchior og Thea Melchior. Næsten prof. t. h.; hel fig.; stående foran espalierklædt mur; buket i venstre hånd. Optaget i sommeren 1867. På aftrykkets verso er med I.B. Melchiors håndskrift anført; "Rolighed 1867, IBM".
Proveniensen er den collinske famlie - formentlig Edvard Collins samling af portrætfotografier af H.C. Andersen.
Fotografiet er del af den samling på i alt 20 portrætfotografier af H.C. Andersen (+ 5 fotos af hhv. Edvard Collin, Georg Brandes og Frederik Hegel), der blev solgt på Bruun Rasmussen Auktion 768, den 26. februar 2007, til en fransk køber. Efterfølgende nedlagde Kulturværdi-udvalget forbud mod udførsel af Danmark, hvorfor køberen afhændede samlingen til Kulturværdi-udvalget, der igen afhændede til Odense Bys Museer. Købet muliggjordes ved Kulturarvsstyrelsens bevilling på i alt kr. 70.000.