Tyveknægten
#
I Vuggen ligger det spæde Noer,
Det sover saa trygt og stille;
Moderen læser et "Fader vor",
En Engel hun ser i den Lille.
#
Ømt hun kysser hans runde Kind
Og glemmer hver jordisk Smerte,
Drømmer saa sødt i Fremtid ind;
Saa drømmer hvert Moder-Hjerte.
#
Men Ravnen kommer med al sin Slægt,
Og synger bag Ruden sin Vise:
"Din Engel bliver en Tyveknægt,
Og vi skal Engelen spise!"
---
H.C. Andersen
/
Soldaten
#
Med dæmpede Hvirvler Trommerne gaae,
- Ak, skal vi da aldrig til Stedet naae,
At han kan faa Ro i sin Kiste?
- Jeg troer mit Hjerte vil briste!
#
Jeg havde i Verden en eneste Ven,
Ham er det man bringer til Døden hen,
Med klingende Spil gjennem Gaden,
Og jeg er med i Paraden!
#
For sidste gang skuer han nu Guds Sol,
- Der sidder han alt på Dødens Stol;
De binde ham fast til Pælen,
- Forbarm Dig Gud over Sjælen!
#
Paa eengang sigte de alle ni,
De otte skyde jo reent forbi;
De rysted' paa Haanden af Smerte,
- Kun jeg traf midt i hans Hjerte!
---
H.C. Andersen