H.C. Andersen-klip: Luftballon (Klip i hvidt papir)

Museum Odense

H.C. Andersen-klip: Luftballon (Klip i hvidt papir)

Inventarnummer
HCA/2017/30

Om værket

Luftballon, klip i hvidt papir af H.C. Andersen til overlærer Lunds børn

Et af fem helt usædvanlige papirklip, i den forstand at de både er navngivne og daterede. Alle klippene er lavet den 18. august 1850. På det tidspunkt havde H.C. Andersen i knap to uger befundet sig på herregården Corselitze og skulle nu fra Nykøbing Falster til København ombord det nye dampskib "Vildanden". Men Tre-årskrigen rasede og skibet skulle bruges af den danske marine, så Andersen måtte blive i byen. Her mødte han hos katedralskolens rektor en lærer og digter ved navn Georg Frederik Wilhelm Lund. Lund havde på det tidspunkt tre drengebørn - og det er til de tre drenge, at klippene er lavet. Familien Lund har siden gemte de fine papirklip til eftertiden gennem seks slægtsled.

På en seddel er titlerne nedskrevet: Vi har den velkendte møllemand, som har titlen "Møllefa'er", der er også en kvindelig version af dette motiv, som hedder "Møllemo'er", herudover "Luftballon" og "Sommerfugl" og endelig noget så ejendommeligt som "Djævlemoer" med den tyske tilføjede titel "Teuflin, kleine Kinder fressend" (Djævlemoer, der spiser små børn). Og vitterligt. Klippet forestiller en kvindeskikkelse med et menneske i munden! At de fine papirklip alle er navngivne er meget sjældent og noget ganske særligt, da vi får indblik i digterens tanker og hans klippekunst, og bidrager til forståelsens af H.C. Andersens mangfoldighed, uforudsigelighed og ”skæve” personlighed.

Fredag den 3. marts 2017 modtog huset besøg fra Tyskland. På vegne af sin far, Knut Lund, kom Dirk Lund til museet for at overdrage fem papirklip af H.C. Andersen til museets samlinger. Det var familiens ønske, at digterens papirklip, som var en gave fra digteren til familien, skulle vende "hjem" uden at der skulle være penge involveret.

Mere fra samlingen

Udforsk hele samlingen →

Noget helt andet

Se noget uventet

Tag et spring til en anden genstand i Museum Odenses samlinger.

Overrask mig →
Fløjtespiller/Skalmejespiller

Statuette

Fløjtespiller/Skalmejespiller

Ca. 1931

Oplev vores museer

H.C. Andersens Hus

Træd ind i eventyret. H.C. Andersens Hus er for alle, der holder af leg og gode historier.

H.C. Andersens Barndomshjem

10 minutter fra TID – og 5 minutters gang fra H.C. Andersens Hus – ligger det lille gule bindingsværkshus i Munkemøllestræde, som H.C. Andersen boede i, fra han var to til 14 år.

Carl Nielsens Barndomshjem

Træd ind i Carl Nielsens hjem og duft den harpiks, man brugte til at smøre violinstrengene med.

Carl Nielsen Museet

Et moderne museum med store temperamentsfulde symfonier og fine folkelige sange af den fynske komponist.

Den Fynske Landsby

Et frilandsmuseum med fokus på bæredygtighed og inspiration til grøn hverdagsaktivisme med bund i historien.

TID – Museum for Odense

Få timevis af oplevelser og overraskelser – og et særligt museum for børn. Gå heller ikke glip af den internationale billedhugger Anne Marie Carl-Nielsen.