[Det i kantet parantes indførte er H.C. Andersens udstregninger]
[1]
Den Takkens Guldmønt Dryas og Dryade
kan give, er et Blad kun; her det kom
Dybtfølt. Modtag en Krands af Hjerte-Blade
Fra Haven, som Du trofast hygged’ om.
H.C. Andersen/
[2]
Dig og [Børneb vil] Børn og Børnebørn, samle ved
Vil trykke tusind Kys paa Munden
____
[Og gid vi tidt som denne Gang
Med Alvors glade Tanker,
Man synge for Dig F]
I Verden gaaer det op og ned,
[Saa sælsomt skifter Tiden,
Tiden skifter Tiden,
Vi leve Alvors Tider,
Men Eet ei skifter det vi veed
Og derpaa Hjertet lider,
Det er Alkjærligheden hist
Han Ver og Alverdens]
I Verden gaaer det sælsomt til,
Tidt kan man neppe følge!
Men hvo i Troskab holde vil,
[Der sla knuser en Bølge
Der modstaaes Livets Bølge.]
[Du blev vort os Sammenhold]
Din [Kjærlighed] Hjertelag er som Rav
der drager fast og holder.
Bevar os Gud han Du os gav,
Hvad Tiden end udfolder -
_____/
[3]
Den gamle Gaard er bygget om,
[Alt skifter om]
Det Bedste [fra den blev tilbage,]
Gudskee lov er blevet,
[Du Det Faderhjerte saa Hjertet,] Arnen som
Os samlede, [og og glade levet,]
[Ja Sammenholdets milde
fra og deiligst levet!]
og tryggest levet!
Fra Fædrehuset Fader blev,
Hans Fest [vi feire atter,] er vor, den løfter Tanken,
Med [alt] Alt hvad [hans] Kjærlighed der skrev
Løft Dig i Sang [Du] vort Hjertebanken!
#
[O Gud f]
Og [trænger] der[som] Taarer trænge frem
I vore Øine her ved [Skaalen, Stxx] Skaalen.
[Du vil forstaae
Du vil vil]
Du vil forstaae og tyde den,
[Du] Du vil ei dæmpe Glædes Straalen.
[Hvor Hjertet er af Glæde fyldt,
Ved ret sin Rige Rig
at v sin rige Skat at eie,]
Vi har Dig hos os, karsk og glad,
Med Ungdoms [Smiil og kan endnu]
i Hjerte Grund om [Munden] /
