Lejlighedstryk: Den sjette Januar 1848 (Dansk)

Den sjette Januar 1848

Mel. Der er et Land, dets Sted er höit mod Norden.

Alverden reiser nu, det er jo Moden, I fire Dage naaer man til Triest, Man flyver i Visit omkring paa Kloden, Og Dampen er vor Nutids Tryllehest; Kun Du, for hvem i Dag vi Fest-Flag heise, Er ikke nogen rigtig Reise-Mand, Og Grunden? – Det, hvorefter Andre reise, Det har Du hjemme i dit Fædreland!

Det travle Liv, hvorved det Gode fremmes, Det er din Hverdagsdont, dit Reise-Digt! Dig Lande rulle op, de hos os gjemmes, Du har dem alle, det er tydeligt! Bag Knippelsbro, den Smule over Vandet Du bare gaaer, saa er Du udenlands, Bag Christianshavn sig strækker Nederlandet, Og til en Skov groer der din Borgerkrands.

Og nu Paris, man er som omkalfatret Ved Storhed, Sqvalder og dets Palliet; Paris Du finder ovre i Theatret Med alt sit evig Juli-dage-Spræt. Den skotske Lyng Du seer paa Jyllands Hede, Ja Tidslen seer Du, som til Blomstren kom. Til Roser Tidslen blev fra Armods Rede, De frelste Börn fortælle kan derom!

Italien Du söger i Musæet, Og Marmoret har Oldtids Stemme der; Orangetræet –? Du har Juletræet, Med Börn og Börnebörn, Guldæbler hver! Og kom Du ei til Norge, Du det kjender, Du veed om Hjertelag, hvor Fyrren groer. Det bedste Norge har, det stundom sender, Som lille Jette, norske Theodor!

Men Floder saae Du ei! – jo Elben, kjære! Og paa dens Bred i Dag just huskes Du. I Sang og Hjerte her de med os være, Som Du i deres Hjerte nævnes nu! De Kjære, Gud beskjærmede bag Planken, Og skjærme vil igjen paa aabne Hav! Til Elben reise vi med Dig paa Tanken, Din Fest i Dag os denne Reise gav!

Vil nu Du see det röveriske Fæle, Til Fængsels-Selskab fri Entré Du fik, Og vil Du ind til Hjertets Maal og Mæle, Saa hör Taknemlighed et Öieblik, I denne og i Venskabs store Rige, Din Vei er riig, velsignende dit Maal. »Bliv længe hos os,« tusind Hjerter sige, Og nu et Hurra! det er Faders Skaal.