Om genstanden
Portræt af H.C. Andersen tegnet af Albert Küchler i Rom den 31. januar 1834. Blyant og sølvstift hængslet langs øverste kant på tyndt gråblåt karton.
Brystbillede mod venstre. Blikket opadvendt. Håret skilt i højre side; stor fremadredt lok over øret. Moustache. Ombøjet flip. Bredt halstørklæde med tværsløjfe. Frakke med bred, nedfaldende krave. Vest.
Tegningen blev udbudt på Bruun-Rasmussens kunstauktioner den 10. juni 2024, men her tabte museet budkrigen, og tegningen blev solgt til en anonym udenlandsk køber. Kulturværdiudvalget, som forvalter lov om sikring af kulturværdier i Danmark, har siden 1987 haft til opgave at sikre, at sjældne kunstværker og kulturgenstande ikke uden tilladelse kan føres ud af landet. Køberen søgte Kulturværdiudvalget om tilladelse til at udføre tegningen af Danmark, og udvalget nedlagde eksportforbud. Kulturværdiudvalget vurderede, at Albert Küchlers portrættegning af H.C. Andersen skal blive i Danmark. På den baggrund valgte køberen at acceptere et købstilbud, som er blevet mulig med fondsmidler fra Ny Carlsbergfondet og H.C. Andersens Fond. Tegningen indgår nu i samlingerne til H.C. Andersens Hus.
Albert Küchler (1803-86) var en af de første, der tog imod H.C. Andersen, da denne kom til Rom i oktober 1833. Han portrætterede H.C. Andersen to gange i januar 1834. I dagene den 4.-6. januar 1834 udførte han i olie det velkendte portræt, der i dag befinder sig på det Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot (inv.nr.: A. 78), og den 31. januar 1834 udførte han med sølvstift og blyant det andet portræt, som museet har erhvervet Tegningen tilhørte oprindeligt Albert Küchler og tilgik senere Den Skandinaviske Forening i Rom, hvorfra den med foreningens øvrige venskabsportrætter i 2024 blev udskilt fra samlingerne og udbudt til salg.
Portrættets betydning udtrykkes i de helt særlige begivenheder, der indtraf i H.C. Andersens liv på det tidspunkt, tegningen blev udført. Mellem Küchlers oliemaleri og hans tegning i indtrådte nemlig den største sjælekrise i H.C. Andersens liv, idet han gennem flere breve fra Danmark – og især gennem et usædvanligt koldhjertet brev fra sin ven Edvard Collin – blev udskammet som menneske og digter. På selve dagen, Albert Küchler tegnede ham, skrev Andersen i sin dagbog, at han aldrig før havde følt en så undergravende følelse af ”Forbittrelse og Smerte”, og tegningen viser os da også et vemodigt menneske med blikket drømmende rettet mod himlen. Det er på dette tidspunkt, den største pause i H.C. Andersens forfattervirke påbegyndtes – hvor han i stedet for at skrive begyndte at tegne, hvor han besluttede sig for at skrive sin første roman, og hvor han besluttede sig for at bryde med ”opdrageriet” i Danmark og i det collinske hus.
