Billede

Digt: "Hver Dag læg hen, som Hjertets Tavlepenge" (1864)

Inventarnummer
HCA/2024/7

Om genstanden

"Etikette til Sparebøsser, til Indsamling som Hjælp for de i Krigen værende ubemidlede Soladters Familier. Skænket af Bogbindermester H H Rasmussen til Basaren i Studenterforeningen 1864." Selve etiketten er af glittet hvidt papir med med påtryk sort og i latinske bogstaver et digt af H.C. Andersen (variant af BFN1075). Digtet er omkrandset af blomsterranker i guldtryk. Etiketten er opklæbet på rødtindbundet karton med endnu en etikette med ovenstående ordlyd. Etiketten blev med denne ordlyd ikke taget i brug. Det fremgår af H.C. Andersens dagbog den 15. februar 1864: "Hjemme fandt jeg som Prøve en af de til Bazar for Fiirskillings Indsamlingen gjorte Papirs-Sparebøsser, men i mit Vers staaer at Soldaten skjærmer Dannevirke, det gaaer [ikke], jeg maa skrive det om". Dannevirke var nemlig rømmet den 5. februar 1864.

Det var gennem et opråb af 11. januar, at indsamlingen til en basar blev igangsat, hvoraf "Indtægterne skulle tilstilles Komiteen for Fiirskillingssubskriptionen, for igennem denne Komitee at komme de Bortdragnes Familier tilgode" (Dagbladet den 21. januar 1864)

I et brev til Dorothea Melchior den 13. februar 1864 skrev Andersen:

"Her kommer en stor Deel Penge ind til de udkommanderedes Koner og Børn; hver virker dertil efter Evne. Nu skal her være en stor Bazar, paa den kommer en Mængde Sparebøsser, hvis Hensigt er, at de kjøbes, staae paa Bordet og daglig faae et Par Skillinger, jeg har indviet dem med medfølgende Vers:

Hver Dag tag her, som Hjertets Tavlepenge
En lille Skilling eller to,
Og Du skal see, om ikke meget længe,
vil Skillingen til Daler groe.
Og Du vil alvorsfuld og glad tillige,
Forstaae hvad Rigdom siger nu.
Imens Soldaten skjærmer Danmarks Rige,
Hans Børn og Hustru skjærmer Du!"

Basaren blev afholdt i Studenterforeningen den 25. februar.

Fundet i samlingerne den 4. april 2024 uden nummer.

Manuskript

Transskription

Hver dag læg hen, som Hjertets Tavlepenge En lille Skilling eller to, Og Du skal see om ikke meget længe Vil Skillingen til Daler groe, Og Du vil, stemt som om Du kom fra Kirke Forstaae hvad Rigdom siger nu: Imens Soldaten Skjermer Dannevirke, Hans Børn og Hustru skjermer Du.

H.C. Andersen.

Mere fra samlingen

Udforsk hele samlingen →

Noget helt andet

Se noget uventet

Tag et spring til en anden genstand i Museum Odenses samlinger.

Overrask mig →
Guld, Hængesmykke

Arkæologisk genstand

Guld, Hængesmykke

ca. 1300

Oplev vores museer

H.C. Andersens Hus

Træd ind i eventyret. H.C. Andersens Hus er for alle, der holder af leg og gode historier.

H.C. Andersens Barndomshjem

10 minutter fra TID – og 5 minutters gang fra H.C. Andersens Hus – ligger det lille gule bindingsværkshus i Munkemøllestræde, som H.C. Andersen boede i, fra han var to til 14 år.

Carl Nielsens Barndomshjem

Træd ind i Carl Nielsens hjem og duft den harpiks, man brugte til at smøre violinstrengene med.

Carl Nielsen Museet

Et moderne museum med store temperamentsfulde symfonier og fine folkelige sange af den fynske komponist.

Den Fynske Landsby

Et frilandsmuseum med fokus på bæredygtighed og inspiration til grøn hverdagsaktivisme med bund i historien.

TID – Museum for Odense

Få timevis af oplevelser og overraskelser – og et særligt museum for børn. Gå heller ikke glip af den internationale billedhugger Anne Marie Carl-Nielsen.