Kjære Fru Bille!
Man siger at De sidder skarlagens klædt! jeg vilde gjerne række Dem Haanden men tør dog ikke axle mit Skind, jeg træder derfor ind, som Sort paa Hvidt! De har det jo ret godt, ganske godt, meget godt, det have vi Andre ikke da vi ikke see Dem de første Dage endnu. De skal faae en deilig Skaal den første Gang vi mødes ved det gjæstfri Torsdagsbord, det vil sige en Skaal-Tale, ingen Guldskaal det har jeg ikke Ducater nok til. Paa Fremtids Carneval var jeg ikke, De ikke heller, vi vide altsaa lige meget derom, men morsomt var Theater-Repertoiret med tre Dage i Padua og en Søn-/ dag paa Amager, der i stadig Ordforandring vexlede hele Ugen til det endte med ”tre Amager i Padua” og ”en Søndag paa Mandag” for Tirsdags Abonenterne. Det franske Skuespiller Selskab har jeg seet og var næsten rørt over Levassors ”Bonhomme; ” jeg morede mig kosteligt over hans hæse Taler og hans fransk talende Engelænder. Der [er] et Humeur i den Mand, man staaer aldeles inde i Farzens Rige. Deres Gemal var jeg sammen med i Sprog-Mødet sidste Løverdag, han talte fortræffeligt, sagde hvad jeg vilde have sagt dersom jeg vovede at træde op mellem de ”Skriftkloge[”]. De kan være glad, at De er i den varme Stue og ikke som vi Andre maa ud i den raa Luft og skures i Ansigtet af Østenvinden; jeg / har i Dag prøvet det, været ude af Porten og det tilfods, da det ligger i min Skjæbne at jeg altid kommer før Omnibussen; jeg var hos Professor Rasmus Nielsen, han er nu i Bedring og endogsaa oppe en Times Tid af Dagen, men taaler dog endnu ikke at tage mod Besøg. Hans Forelæsning over Eventyr, Sagn og Historie, fik vi kun een af, jeg var henne at høre den og ønskede at De havde været med; han foredrog mit Eventyr: ”Sneemanden” og udviklede der paa, meget interesandt, dets Væsen og Betydning.
Alle Mennesker, i detmindste hver tredie er forkjølet, Een hoster, Een hiver, Den har Hold, den har Feber, imidlertid glide Dagene omp mod April og den / bærer os ind i den skjønne Mai-Maaned, saa springer Skoven ud, De selv, kjære Frue, og hele Familien springe vel ogsaa ud fra Byen og hører Kukkeren der siger: saa mange og atter saa mange deilige Aar har De at leve i! Vil De nu tage til Takke med mit Skriveri, det tager sig saa tyndt ud paa Papiret, og bliver uheldigtviis der mens den mundtlige Tale veirer hen. Hils deres mand og hele den unge Omgivelse. Jeg tænker Deres Frøken Datter nu styrer Huset, vaager over Spiiskammer og Viinkjælder, udfører Huusmoderens skjønne Dont. Hils hende og tænk selv venligt paa deres hengivne, ærbødige
H.C. Andersen
