Billede

H.C. Andersen: Originalmanuskript: ”Maurerpigen", 1840.

Inventarnummer
HCA/2026/2-0008

Om genstanden

Originalmanuskript: ”Maurerpigen / Original Tragedie fem Acter. / af / H. C. Andersen / Musikken af Secretair og Ridder Hartmann”.

Ved slutningen af s. 44 er tredje akt oprindeligt påbegyndt, men en seddel er overklæbet med notitsen ”Ende paa anden Act”; tredje akt begynder herefter på s. 45. I øvrigt enkelte ubetydelige småpletter. Tilføjelser, overstregninger og ændringer i blæk samt enkelte tilføjelser i blyant i form af krydser og andre symboler. Desuden pagineret i blyant. Thore Virgins exlibris og navnetræk dateret 1915. Løst vedlagt en blyantsnotits samt et lånekvittering fra Ejnar Munksgaards Antikvariat dateret den 23. juni 1939.
Originalmanuskriptet til Maurerpigen, med et stort antal tilføjelser og overstregninger samt visse tekstafvigelser i forhold til den trykte udgave. Dramaet havde premiere på Det Kongelige Teater den 18. december 1840 og udkom dagen efter på forfatterens eget forlag. Bagsiden af manuskriptets titelblad indeholder rollefortegnelse, hvor skuespillernes navne er anført med en anden samtidig hånd. Rollelisten stemmer overens med den trykte udgave, bortset fra at to yderligere skuespillere er anført – nemlig de to hyrderoller i manuskriptet.

Efter at have færdiggjort Mulatten i begyndelsen af 1840 påbegyndte Andersen straks arbejdet med Maurerpigen. Dramaet, der indledningsvis bar arbejdstitlen Spanierinden, er en tragedie om den ”mauriske” pige Raphaella. Arbejdet skred frem gennem foråret og sommeren 1840, og i et brev til Henriette Collin den 3. august skrev Andersen:
”jeg er nu færdig med at fuldkommengjøre 3die Act! jeg føler at dette Arbeide er saa heelt og aldeles mit, at det er lykkes mig og at det som dramatisk Værk er langt over Mulatten, saa jeg for første Gang i mit Liv ret er kommet til Bevidsthed om, at jeg er dramatisk Digter! og at jeg vist vil komme til at levere noget der skal leve, maa leve, som det har sit Liv i mig!”
Glæden blev dog kortvarig. Få uger senere fik Andersen besked om, at kritikeren og dramaturgen Johan Ludvig Heiberg (1791–1860), som havde stor indflydelse ved Det Kongelige Teater, ikke ønskede at lade dramaet opføre. I et brev til Jonas Collin, der havde opsyn med teatrets økonomi, kritiserede Heiberg stykket for usandsynlig og forvirret handling samt sjusket form og opbygning. Beskeden ramte Andersen hårdt, og han noterede i sin almanak: ”aldeles rasende, en vanvittig Nat”.

Næste tilbageslag kom, da Heibergs hustru, den berømte skuespillerinde Johanne Luise Heiberg (1812–1890), takkede nej til at spille hovedrollen. Hun havde tidligere samme år medvirket i Mulatten, og Andersen havde skrevet rollen Raphaella med hende i tankerne. Andersen noterede: ”Fru Heiberg erklæret sig for svag til at spille. Rasende. Drukket”. Trods Johan Ludvig Heibergs modstand antog Jonas Collin Maurerpigen den 20. august. Heiberg fortsatte dog med at modarbejde stykket og forårsagede forsinkelser i prøvearbejdet, da han efter den første gennemlæsning krævede, at Andersen skulle omskrive manuskriptet, idet han fandt håndskriften ulæselig.

Det er ikke klarlagt, hvornår i arbejdsprocessen dette manuskript er skrevet, eller hvilken version det repræsenterer. Teksten kan ikke betegnes som ulæselig, selv om den stedvis virker hastigt nedskrevet, og det kan tænkes, at Heiberg var særligt hård i sin kritik. Manuskriptet rummer en lang række forskelle i forhold til den trykte udgave. Blandt andet synger et kor i manuskriptet en sang på fem linjer, blot angivet som sunget af ”Chor” (s. 23), mens dette i trykket (s. 37) er ændret til ”Chor af Mandstemmer”. Den trykte udgave indeholder desuden herefter en sang sunget af ”Almindeligt Chor” på syv linjer, som ikke forekommer i manuskriptet. Også sceneanvisningerne afviger. Et andet eksempel er den lange indledende replik i anden akt (s. 26), som indeholder en ændring, hvor hverken den oprindelige eller den nye version stemmer overens med trykket (s. 42). Endvidere adskiller de indledende sceneanvisninger i tredje akt sig. En gennemgående og interessant variation findes i hovedpersonens navn ”Raphaella”, som Andersen oprindeligt delvis stavede ”Raphallea”.
Ud over egentlige tekstændringer rummer manuskriptet et stort antal rettelser, hvor det er vanskeligt at afgøre, om der er tale om præciseringer af svagt skrevet blæk eller reelle ændringer. Maurerpigen havde endelig premiere den 18. december. Selvom Andersen selv anså dramaet for stærkere end Mulatten, delte hverken kritikere eller publikum denne opfattelse, og stykket blev kun opført tre gange. Andersen oplevede dog ikke nederlaget på stedet – allerede i oktober var han draget ud på sin lange rejse til Grækenland og Tyrkiet.

Erhvervet hos Det Akademiske Antikvariat i 1915. Manuskriptet var udstillet på udstillingen Rariteter ur Virgin-Wistrands boksamling på Kungliga biblioteket i Stockholm i 1968.

Mere fra samlingen

Udforsk hele samlingen →

Noget helt andet

Se noget uventet

Tag et spring til en anden genstand i Museum Odenses samlinger.

Overrask mig →
Illegalt tryk: "Niels Jydes Breve" som fortæller at Kaj Munk er død, 1944

Mediehistorisk genstand

Illegalt tryk: "Niels Jydes Breve" som fortæller at Kaj Munk er død, 1944

1944

Oplev vores museer

H.C. Andersens Hus

Træd ind i eventyret. H.C. Andersens Hus er for alle, der holder af leg og gode historier.

H.C. Andersens Barndomshjem

10 minutter fra TID – og 5 minutters gang fra H.C. Andersens Hus – ligger det lille gule bindingsværkshus i Munkemøllestræde, som H.C. Andersen boede i, fra han var to til 14 år.

Carl Nielsens Barndomshjem

Træd ind i Carl Nielsens hjem og duft den harpiks, man brugte til at smøre violinstrengene med.

Carl Nielsen Museet

Et moderne museum med store temperamentsfulde symfonier og fine folkelige sange af den fynske komponist.

Den Fynske Landsby

Et frilandsmuseum med fokus på bæredygtighed og inspiration til grøn hverdagsaktivisme med bund i historien.

TID – Museum for Odense

Få timevis af oplevelser og overraskelser – og et særligt museum for børn. Gå heller ikke glip af den internationale billedhugger Anne Marie Carl-Nielsen.