Billede

H.C. Andersen: "Ahasverus", 1848.

Inventarnummer
HCA/2026/2-0013

Om genstanden

H.C. Andersen: "Ahasverus". København, B. Luno, 1848. BFN522. Udgivet den 16. december 1847.

Underskrevet dedikation til kong Christian VIII på 22 linjer på forsatsbladet:

”Min ædle, elskede Konge / Christian VIII. / I den engelske Marine gaaer der igjennem alt Tougværket, smaat og stort, en rød Traad, som antyder at det tilhører Kronen; gjennem det menneskelige Liv, i det Smaa og i det Store, gaaer en usynlig Traad, der viser vi tilhøre Gud. Historien har den samme Aabenbaring; hvert Aarhundred bærer, som en Bølge Menneskeslægten nærmere Fuldendelsens Kyst. Dette det Guddommeliges evige Liv og Seier har jeg søgt at udtale i disse Blade, maatte Deres Majestæt heri see nogen Dygtighed hos mig, det er en ny Vei min Muse gaaer, da vil jeg være uendelig glad. / Gud glæde og bevare Deres Majestæt! / af hele min Sjæl tro og hengiven / i allerdybeste / Underdanighed / H.C. Andersen”

Andersen havde hentet lignelsen om den røde tråd fra Goethe og anvendte den gentagne gange. Han færdedes ved flere lejligheder hos kong Christian VIII (1786–1848). I 1844 blev han inviteret til kongeparrets residens på den nordfrisiske ø Før, som dengang var dansk.

Erhvervet hos Det Akademiske Antikvariat den 4. marts 1916. Brevkortet fra antikvariatet oplyser, at bogen gerne kunne returneres, hvis den ikke behagede Virgin, da H. C. Andersen-museet i Odense ønskede at erhverve den.

Thore Virgins guldtrykte monogram på forpermen, hans stempel ”Bibliotheca Qvarnforsiana” og navnetræk dateret den 4. marts 1916. Vedlagt brevkort til Virgin fra Det Akademiske Antikvariat på Fiolstræde, poststemplet den 9. marts 1916.

Mere fra samlingen

Udforsk hele samlingen →

Noget helt andet

Se noget uventet

Tag et spring til en anden genstand i Museum Odenses samlinger.

Overrask mig →
Illegalt tryk: "Niels Jydes Breve" som fortæller at Kaj Munk er død, 1944

Mediehistorisk genstand

Illegalt tryk: "Niels Jydes Breve" som fortæller at Kaj Munk er død, 1944

1944

Oplev vores museer

H.C. Andersens Hus

Træd ind i eventyret. H.C. Andersens Hus er for alle, der holder af leg og gode historier.

H.C. Andersens Barndomshjem

10 minutter fra TID – og 5 minutters gang fra H.C. Andersens Hus – ligger det lille gule bindingsværkshus i Munkemøllestræde, som H.C. Andersen boede i, fra han var to til 14 år.

Carl Nielsens Barndomshjem

Træd ind i Carl Nielsens hjem og duft den harpiks, man brugte til at smøre violinstrengene med.

Carl Nielsen Museet

Et moderne museum med store temperamentsfulde symfonier og fine folkelige sange af den fynske komponist.

Den Fynske Landsby

Et frilandsmuseum med fokus på bæredygtighed og inspiration til grøn hverdagsaktivisme med bund i historien.

TID – Museum for Odense

Få timevis af oplevelser og overraskelser – og et særligt museum for børn. Gå heller ikke glip af den internationale billedhugger Anne Marie Carl-Nielsen.