Om genstanden
"Nye Eventyr og Historier. Anden Samling". Forlagt af C.A. Reitzels Bo og Arvinger. Bianco Lunos Bogtrykkeri ved F. G. Muhle, 1858. BFN774. Første oplag. På forsatsbladet underskrevet dedikation til fru Mathilde Gade:
”Fru Mathilde Gade / født Stæger / hjerteligt og ærbødigt / H.C. Andersen.”
Mathilde Gade, født Stæger (1833-1915), var komponisten Niels W. Gades (1817–1890) anden hustru. Han komponerede musik til en række tekster af Andersen. En dedikation til ham fra Andersen i samme værks tredje samling 1859 er dokumenteret i Portmans Omkring en samling H. C. Andersen-dedikationer under nr. 29. Til parrets bryllup den 12. november 1857 skrev Andersen ”Bryllupssange. Mathilde Stæger og Niels W. Gade”, og i sine dagbøger omtaler Andersen gentagne gange sit samvær med parret.
Thore Virgins stempel ”Bibliotheca Qvarnforsiana” og navnetræk dateret den 20. maj 1922. Smukt eksemplar.