Brev fra H.C. Andersen til Henriett Scavenius (24/08-1855)

Zürich 24 August 1855

Kjære, naadige Frue!

Allerede forlænge siden skulde jeg have skrevet for at sige Dem min hjertelige Tak for det venlige Brev De glædede mig med i Dresden, men, som De veed, Daagene flyve hen paa Reisen og før man ret veed det er man i stor Brev-Gjæld,dog i Tankerne har tidt De selv og deres deilige Hjem været hos mig og jeg glæder mig meget til igjen at mødes med dem og deres hjemlige Kreds. Da deres Brev kom til Drewsden var jeg i Maxen, et Sted De kjender af "mit Livs Eventyyr"; det lille Lærketræ jeg der omtaler er nu blevet et stort Træ, tre gange høiere end jeg, en Bjergsø er anlagt rundt om det, Roser plantede, og Udsigten, er fra en Høide mere end 10 Gange Rundetaarn. Her tilbragte jeg en fjorten Dage hos kjære Venner, der foruden deres Hjertelag for mig ere meget formuende og der-for kunde og gjorde alle Dagene til Festdage. I een af Klipperne, der paa Godset blev, i Anledning af at jeg der læste Historien "Svanereden" indhugget med gyldne Bog-staver "den danske Svane 11 Juli 1855". I Nürnberg var, under mit Ophold der, Kong Max og hans Gemalinde, jeg samlede altsaa der med disse to elskværdige Mennesker og kom ikke til Hohenschwangau: I den store Riddersal oppe paa Borgen var Taffel, det he-le Liv havde noget Ridderligt fra Middelalderen, Byens første General gav for de høie Her-skaber et stort Bal, hvor jeg saae hele Nürnbergs smukke Ungdom. I München blev jeg fjorten Dage; Frøken Seebach gav Gjæsteroller og jeg blev derfor overvældet med Tra-gedier, ikke af første Rang alle. Kaulbach har tegnet et deiligt stort Stykke efter et af mine Eventyr, Engelen der fører det døde Ban med Blomster op til Himlen; hos ham og hos den berømte Lærde Professor Liebig tilbragte jeg især de smukkeste Dage; over Ulm og Stuttgart naaede jeg til Wildbad i Schwarzwald, hvor min Ven Etatsraad Collin var med sin Kone og ogsaa her traf jeg endnu Een, jeg ret holder af, nemlig Storher-tu-gen af Weimar; fire meget behaagelige Dage levede jeg i denne stille Natur, men, uagtet det jo er meget smigrende, blev skrækkeligt overvældet med Besøg og Presentationer, hele Bade-Selskabet vare, syntes det, Venner af min Musa, og jeg var dem saaledes en Nyhed i deres stille Liv. - Schaffhausens Vandfald frembød en større Vandmasse iaar, end da jeg tidligerre var her, man arbeider nu paa en Jernhbane her, en stor Bro kom-mer saaledes ligeover Vandfaldet. - Efter at have touret om i Schweitz undgaaende Ba-sel og Zürich hvor der er Cholera og "Ruhr", besteeg jeg i forgaars Rigi og blev der et døgn i det deiligste Veir man kan tænke sig. En Mængde Landsmænd mødte jeg paa selve Bjerget ligesom tidligere paa Vierwaldstedtersøen; med fru Kerr og Datter har jeg, uden at vide det, boet i Hotel i Luzern, vi mødtes ikke desværre, nu er hun i Inter-laken. Cholera raser i Lombardiet, den er fra Bologna naaet Florentz, jeg har stor Angest for denne skrækkkelige Sygdom, og har derfor opgivet min Reise til Italien, jeg vender tilbage til Danmark, vil saa et andet bedre Aar søge til Rom, sidst i September, vil Gud, eer jeg i Danmark. Cholera griber imidlertid om sig rundt om i Tydskland, det kan maaskee blive slemt nok at slippe igjennem, dog hvad Gud vil skeer! - Jeg er nu i Zürich hvor jeg har gjort et interessant Bekjendtskab nemlig med "Tannheusers" Componist Wagner; over Heidel-berg gaaer jeg snart fra Schweitz til Frankfurth og dersom Deres Naade der vilde forunde mgi en Glæde, saa erholder jeg fra dem et lille Brev: "Frankfurt am Main Poste restante", og da hører jeg hvorledes De selv, Søn og Datter have det, og jeg hører hvilket Indtryk "Mit Livs Eventyr", det De vistnok nu har læst, har gjort paa Dem. Alle Breve fra Hjemmet tyde paa at jeg har Glæ-de af denne Bog, jeg veed ogsaa at jeg har skrevet den heeeelt ud af mit Hjerte. - Gid dette Brev maa finde dem glad og vel og at de altid venligt vil erindre
deres taknemlig hengivne
H.C. Andersen.
Deres Naade
Fru Scavenius født Moltke.