Brev fra H.C. Andersen til Henriett Scavenius (08/02-1856)

Museum Odense

Brev fra H.C. Andersen til Henriett Scavenius (08/02-1856)

Inventarnummer
HCA/A-1041-0005

Om genstanden

Kjøbenhavn 8 Februar 1856

Kjære Fru Scavenius!

Det forekommer mig saalænge siden jeg Skrev Dem til at jeg i Dag ikke kan lade være at skrive; mine Tanker ere saa ofte paa Basnæs, men hvor veed man udenfor hvor eens Tanker søger hen: Jeg har været ganske revet hen i Afskrivning af min Roman, saa at jeg har forsømt at besøge alle kjære, baade skriftlig og personlig, her til kommer at jeg i de sidsste sex Uger har været igjen prøvet ligesom den fromme Mand Hjob, det er jo egentligt ikke Sygdom, men Smerte og jeg har lidt ganske voldsomt, mendnu i forgaars, sad eller laae jeg saaledes ganske jammerlig, igaar vqar jeg bedre og i Dag, indtil videre rask og let, som en Fugl, derfor skriver jeg ogsaa strax og vil imorgen benytte den første Udflugt i Selskabs Livet, nemlig paa Ballet haos Prinds Ferdinands, næste Mandag er den store Zeuthen-Zutphenske Maskeerade, som jeg ogsaaaa nok vilde have en Times Tid af, maa jeg kun være rask nok; ders Hr Broder har jeg endnu ikke kunnet være en Aften hos, hvilket er mig ret piinligt og i Theatret har jeg saa godt som ikke seet en heel Fo-restilling, Frøken Lutzau har jeg ikke gjort Visit - ak det taarner sig heelt op, men saa om-fatter jeg dem alle med min Tanke og anar jeg saaledes i ret venligt Sind har gjort det, giver jeg mig selv en Slags Absolution .
Samvittighed har jeg ogsaa med Hensyn til min Ven Otto, hanskulde have en Bog fra mig, det var saa let at sende een, men det skulle vaare een der fornøiede ham, jeg har søgt og vraget og endeligt kommet til det Resultat at bede Dem om de vil lade ham selv vælge mellem følgende
H.C. Andersens illustrerede Eventyr
Holbergs samlede Comedier
Amerikas Opdagelse med Billeder
(N B jeg har ikke læst den)
"Historien" illustrirte Ausgabe ( i denne staar flere med Billeder end i den danske)
Een af Ingemanns Romaner ,N B hvilken han selv vil.

Nu faaer jeg at vide hvilken af disse nævnte Bøger jeg helst maa sende ham.
Jonna Stampe med sine Smaapiger er i Dag kommet herind, saa aat der er sand stor Glæde i det collinske Huus, det er nu over et Aar siden at hun var her hjemme. En Prøve paa Bournonvilles Ballet "I Carpatherne", saae jeg forleden, den er smuk, har charcteriske Dandse og ungarske Folkemelodier. Fra Fru Serre hører jeg at Grev Molt-kes endnu ere paa Glorup og at Grevinden er syg; Harald var i Dresden da Brevet blev skre-vet, nu er han nok i Fyen.
Endnu engang hjertelig Tak for Julegaven, den smukt syede Pude, den pranger i min Stue og er med sin klare Grund et complet Lyspunkt. Jeg har i disse Dage en heel Deel Grønt og Blomster, i Øieblikket skinner Solen varmt ind i Stuen til mig her er ganske hyggeligt! Hils den kjære Otto og Luzia meget fra mig. Hvorledes lever Miss Dounloup? Hvorledes har og befinder den fortreffelige Frøken Schumacher? mine Hilsener veed jeg bliver bragt og De selv vil ved Leilighed glæde mgi med Brev, skeer det ikke snart da haaber jeg Otto selv, om kun paa et Papir, under min Adresse, giver mig Navnet paa Bogen han helst vil give Plads paa sin Hylde!
Og nu lev vel! gid jeg maa høre at de og deres Omgivelse Alle ere vel og ved godt Humeur.
Deres taknemlig hengivne
H.C. Andersen

Mere fra samlingen

Udforsk hele samlingen →

Noget helt andet

Se noget uventet

Tag et spring til en anden genstand i Museum Odenses samlinger.

Overrask mig →
Zoologisk materiale, Skildpaddeskjold

Arkæologisk genstand

Zoologisk materiale, Skildpaddeskjold

Ca. 8500

Oplev vores museer

H.C. Andersens Hus

Træd ind i eventyret. H.C. Andersens Hus er for alle, der holder af leg og gode historier.

H.C. Andersens Barndomshjem

10 minutter fra TID – og 5 minutters gang fra H.C. Andersens Hus – ligger det lille gule bindingsværkshus i Munkemøllestræde, som H.C. Andersen boede i, fra han var to til 14 år.

Carl Nielsens Barndomshjem

Træd ind i Carl Nielsens hjem og duft den harpiks, man brugte til at smøre violinstrengene med.

Carl Nielsen Museet

Et moderne museum med store temperamentsfulde symfonier og fine folkelige sange af den fynske komponist.

Den Fynske Landsby

Et frilandsmuseum med fokus på bæredygtighed og inspiration til grøn hverdagsaktivisme med bund i historien.

TID – Museum for Odense

Få timevis af oplevelser og overraskelser – og et særligt museum for børn. Gå heller ikke glip af den internationale billedhugger Anne Marie Carl-Nielsen.