Brev fra H.C. Andersen til Henriett Scavenius (29/07-1856)

Museum Odense

Brev fra H.C. Andersen til Henriett Scavenius (29/07-1856)

Inventarnummer
HCA/A-1041-0008

Om genstanden

Maxen den 27 Juli 1856
Kjære Fru Scavenius!

Det er nu allerede paa fjerede Uge jeg er her i Maxen, her modtog jeg deres seneste venlige Brev fra Eisenach, tak derfor! var De kommet til Dresden, jeg haavde da, til min Bedrøvelse, ikke faaet Dem at see, thi jeg var paa den Tid syg, forkjølet i en Grad, som jeg ikke før har kjendt det, jeg havde formeligt Feber. Det slette Sommerveir, især under Festlighederne i Weimar hvor vi kom mere i det Frie ennd jeg kunde taale, gav mig dette Knæk, som dog nu er overstaaet og saa temmeligt forvundet, paa lidt Hoste og Mathed nær. Det var iøvrigt livlige, smukke Dage, med Bal, franske Comedie, Fyr-værkeri, og al Lystighed. Storhertugen vilde at jeg skulde blive paa hans Sommerslot og arbeide paa Romanen, men jeg troede at finde mere Ro i Maxen, vel blev det ikke Tilfældet, men da jeg blev syg var her en bedre Pleie, end paa et kongeligt Slot. - Igaar var her i mit smukke Maxen ogsaa en Fødselsdfest, Godseierens, og her opførtes min Vau-de-ville: Fuglen i Pæretræet, som var blevet oversat og af Concertmesteren indrettet ganske til den samme Musik, som i Kjøbenhavn, og blev meget nysseligt udført, Inten-dan-ten fra Hoftheatret i Dresden var tilstede og nu bliver det der om nogle Uger bragt paa Scenen. Ogsaa for mig har de kjære Mennssker ordnet en Deel, saa smukt saa festligt. Henselt, den berømte Claveerspiller er herr og hver Dag, tidt for mig alene spiller han mageløst deiligt!
Nu er jeg indbudt til et Gods i Schlesien, men jeg har en forunderlig Trang efter Hjemmet; paa Silkeborg ventes jeg, men begge Steder sender jeg Afbud og flyver lige til Basnæs, jeg er jo, veed jeg ogsaa der, saa velkommen! tak for dres deeltagende venlige Sind for mig, kjære naadige Frue! Hils Børnene og Frøken Schumacher. Den 5 Juli reiser jeg over Berlin hjemad og skriver jeg ikke forud og siger den bestemte Dag jeg kommer til Corsoer, saa holder jeg en Formiddag pludselig for Gaarden og veed at milde, ven-lige Øine hilse paa mig! - Deres taknemlig hengivne
H.C. Andersen

Mere fra samlingen

Udforsk hele samlingen →

Oplev vores museer

H.C. Andersens Hus

Træd ind i eventyret. H.C. Andersens Hus er for alle, der holder af leg og gode historier.

H.C. Andersens Barndomshjem

10 minutter fra TID – og 5 minutters gang fra H.C. Andersens Hus – ligger det lille gule bindingsværkshus i Munkemøllestræde, som H.C. Andersen boede i, fra han var to til 14 år.

Carl Nielsens Barndomshjem

Træd ind i Carl Nielsens hjem og duft den harpiks, man brugte til at smøre violinstrengene med.

Carl Nielsen Museet

Et moderne museum med store temperamentsfulde symfonier og fine folkelige sange af den fynske komponist.

Den Fynske Landsby

Et frilandsmuseum med fokus på bæredygtighed og inspiration til grøn hverdagsaktivisme med bund i historien.

TID – Museum for Odense

Få timevis af oplevelser og overraskelser – og et særligt museum for børn. Gå heller ikke glip af den internationale billedhugger Anne Marie Carl-Nielsen.