Brev fra H.C. Andersen til Henriett Scavenius (06/11-1857)

Kjøbenhavn den 6 November 1857
Kjære Fru Scavenius

Før De og Deres tage over til Glorup maa et lille Brev dog bringe min Hilsen til Dem og alle kjære paa Baasnæs. Jeg veed slet ikke hvorledes Sundheds TIlstanden er dernede omkring, særligt i Skjelskjør? Her i Byen synes det som Choleraen havde lagt sind ind paa Hospitalet, maatte den kun døe der, men den synes at være ved Kræfter, i de sidste Dage er igjen mistænkelige Tilfælde, altid med de som have saa temmeligt overstaaet Skarlagens Feber. Mig afficerer det, uden at jeg dog kan sige at jeg lider af Frygt, jeg er kommet til det Anskuelses Punkt, at jeg vistnok faaer Sygdommen og det i dette Efter-aar, det er altsaa kun at vide man skal paa den store tankevækkende Reise, og med den For-visning at den forestaaer, som noget afjgort, kommer man bedst i Lige-vægt. Det er saa-ledes at Vinteren ruller op uden at jeg beskjftiges som før med Planer for et til-kommende Aar. Jeg har skrevet et nyt Eventyr, som vidst hører til et af mine bedre, det kommer i Folkekalenderen, Pedersen gjør Billederne til det. Grev Moltke syntes ved vort Sammentræf hos Dem i Hotellet, mindre venligt stemt mod mig end tidligere, det har gjort mig ondt. - Grevinden kommer vel slet ikke til Glorup dette Aar; Fru Serre skri-ver at hun er meget lykkelig ved at den grevelige Familie have taget Op-hold i Dresden denne Vinter, hun venter og foreslaaer at jeg ligesom Grev Moltke, og maskee paa samme Tid som han, skulde komme til Dresden og der tilbringe Julen, dette bliver der aldeles Intet af. Jeg kunde vel nok gjøre Reisen, ja gaae til Italien denne Vinter, men jeeg vil nu engang forblive her i det sygelige Kjøbenhavn, man undflyer ikke sin Be -stemmelse. Det har ret bedrøvet mig for den gode Hr Ferslev, han har vistnok ret elsket denne forudgangne Broder; bring ham min Hilsen. Miss Duhnlop og Frøken Schu-macher haaber jeg begge ere glade og vel, de følge jo ogsaa med til Glorup. Siig til Otto og Luzia at jeg tidt tænker paa dem begge to og haaber at de ogsaa venligt huske mig.
Det var et meget [overstreget] grovt stykke Heiberg skrev mod gamle Nathansen, i Flyveposten, deraf fik man da imidlertid at vide at Fru Heiberg havde beredt sig paa at optraæde paa Hoftheatret, nu troer jegh rigtignok hun aldrig træder op igjen. Det er stor Skade!
Endnu engang Tak for det hjertelige Sindelag, al den Godhed ders Naade viser mig.
Deres taknemlig hengivne
H.C. Andersen