Brev fra H.C. Andersen til Henriett Scavenius (28/04-1858)

Museum Odense

Brev fra H.C. Andersen til Henriett Scavenius (28/04-1858)

Inventarnummer
HCA/A-1041-0028

Om genstanden

Kjøbenhavn 28 April 1858

Kjære fru Scavenius!
Siden jeg modtog deres venlige, seneste Brev, har jeg været meget lidende af Tandpine, ja denne gik, i de sidste Nætter, foremligt over til stærk Feber, og jeg er først nu, et Par Dage efter, da Lægen snittede mig i Munden , kommet igjen til Ro. Veiret er nu saa vaarligt, men forunderligt tørt; jeg længes utrolig meget efter at flyve til Udlandet,men ikke før midt i Juni kommer jeg afsted; Theater-Saisonen slutter den 12 eller 14 Juni, da følger et Jury-Møde, som jeg skal tage Deel i, og da samme Aften, vil jeg, om vor Herre ogsaa vil, strax reise til Dresden; midt i August kommer jeg da, efter at have været i Schweitz, hjem igjen til Danmark, men da først at tage til det kjære Basnæs, er mig en alfor lang Tid at vente, derfor, dersom Ders Naade tilladet det, da vilde jeg gjerne indtræffe en otte Dage før Pindsen og saa blive disse og Pindsen over, jeg gaaer da til Kjøbenhavn igjen, og da, som sagt derfra lige til Udlandet; jeg vil tillade mig nærmere at skrive om Datoen i Mai, jeg kommer med Banetog til Slagelse; mine nye Eventyr bringer jeg da med, de udkokmme netop Chr. HimmelfartsDag. I Casino gaae i denne Tid flere af mine Stykker, Meer end Perler og Guld, - Hyldemoer, - og nu snart: En Comedie i det grønne - Skibet - Skilles og mødes. - Fru Jerichau reiser først i Dag; hun havde det Uheld hører jeg, at hendes store Maleri, "Huusandagt", der var hos en Phothogrqaph faldt ned og slog sig til to slemme Huller, hvilke nu ere istandsat. Oaa Udstilingen er kommet til en stor Deel nye Ting. Ingemanns, der pleie altid at være her i de sidste Udstillings Uger, ere endnu ikke komne her, rimeligviis drage de Besøget saaledes ud at jeg ikke paa Reisen til Basnæs træffer Nogen i Sorø, men fra Kjøbenhavn kjører lige til Slagelse. Glæd mig engang i Løbet af næste Uge med et Par Ord, om jeg har vlagt den rette Tid til at komme ud og lad mig vide hvorledes Deres Naade og Børnene have det, bring disse min kjærligste Hilsen, ligesom jeg ogsaa beder om at hilse Frøken Schumacher og Hr Ferslev.
Deres taknemlig hengivne
H.C. Andersen

Mere fra samlingen

Udforsk hele samlingen →

Noget helt andet

Se noget uventet

Tag et spring til en anden genstand i Museum Odenses samlinger.

Overrask mig →
Nødpengeseddel, Danmark, Hertugdømmerne, 1920

Seddel

Nødpengeseddel, Danmark, Hertugdømmerne, 1920

1920

Oplev vores museer

H.C. Andersens Hus

Træd ind i eventyret. H.C. Andersens Hus er for alle, der holder af leg og gode historier.

H.C. Andersens Barndomshjem

10 minutter fra TID – og 5 minutters gang fra H.C. Andersens Hus – ligger det lille gule bindingsværkshus i Munkemøllestræde, som H.C. Andersen boede i, fra han var to til 14 år.

Carl Nielsens Barndomshjem

Træd ind i Carl Nielsens hjem og duft den harpiks, man brugte til at smøre violinstrengene med.

Carl Nielsen Museet

Et moderne museum med store temperamentsfulde symfonier og fine folkelige sange af den fynske komponist.

Den Fynske Landsby

Et frilandsmuseum med fokus på bæredygtighed og inspiration til grøn hverdagsaktivisme med bund i historien.

TID – Museum for Odense

Få timevis af oplevelser og overraskelser – og et særligt museum for børn. Gå heller ikke glip af den internationale billedhugger Anne Marie Carl-Nielsen.