Om genstanden
Brunnen ved Vierwaldstadtersøen
i Schweitz den 29 Juni 1858
Kjære Fru Scavenius!
Allerede er jeg her paa tredie Dag og tænker imorgen at gjøre en Udflugt til Hospicet paa Sanct Gotthardt; Veiret er fortræffeligt, Luften saa frisk og dog ikke kold, Søen stræk-ker sig lige op under min Altan og jeg hører i dette Øieblik Alpehornet oppe fra Bjer-gene; her er særdeles smukt. Reisen her til har været smuk og heldig; næsten hver Dag traf jeg Banevognenen Venner af min Musa, ja mine egne Bøger paa Fransk, Tydsk og Hollandsk. Ved Middagsbordet i Heidelberg sad jeg ved en engelsk Dame, der spurg-te mig om jeg var Tydsk, jeg saagde at jeg var Dansk. "Fra Hamlets Land!" udbrød hun; jeg talte da om Hamlet og fortalte at vi havde Stykket godt oversat og i det hele Schak-spear og Dickens vel gjengivet. "Vi har ogsaa deres Digtere paa Engelsk!" sagde hun, "vi har Hans Andersen; jeg spurgte hende om hun havde seet hans Portræt og hun for-sikkrede at hun eiede det. "Finder De at det ligner mig?" Spurgte jeg, - "nei aldeles ik-ke var Svaret!" og nu kom vi da til Forsataaen; jeg maatte efter Bordet give hele fem Haand-skrifter, men samme Aften fik jeg fra en af Selskabet en smuk engelsk Udgave af Dickens Dombey & son, den man bad mig gjemme til Erindring. Flere Danske har jeg mødt.
I Frankfruth besøgte jeg Bülows og mine ældre Venner, den oldenborgske Minister Eisendecheers, hvor jeg følte mig ret hjemlig; i Theatret sang den berømte Frau Burde-Ney i Lukrezia Borgia, ogsaa Dramaet: "Cromwells Ende" af Raupach saae jeg vel ud-ført. - Ved Heidelberg blomstrede Roserne og Lindetræerne,her var den deiligste rige Na-tur; over Friburg, hvis Kirke altid bringer mig til at gjøre Ophold her, gik jeg over Ba-sel og passerede den største Tunnel, der nok findes; den strækker sig henved en halv Miil gjennem en Green af Jura og man er over 10 Minutter paa Farten gjennem den. To Dage har jeg været i Luzern og sidder nu, som dagt i det lille maleriske Brunnen. Den elec-tromagnetiske Traad, mellem Tydskland og Italien løber tæt forbi mit Vindue, altsaa Traaden hjem til Danmark ligger kun et Par Alen borte; Tankerne flyve dog hurtigere, og paa disse er jeg hos Dem og Deres i de kjære Stuer i Baasnæs! Hils Luzia og Otto, li-ge-saa Frøken Schumacher og Miss Dunlup, samt Hr Ferslev. Jeg haaber at finde i Mün-chen poste-restante et lille Brev fra Basnæs, finder jeg ingen der, da gaaaer et saadant, fra dem, dog senere til Dresden poste restante. - Jeg glæder mig til sidst i Au-gust at væ-re igjen ved store Belt. De reiser jo slet ikke bort, dog herom faaer jeg jo at vide. - Det har bedrøvet mig at læse Historien om Dickens og hans Kone, jeg kan slet ikke forstaae den Ting, veed ikke hvorledes man efter at have levet sammen i 22 Aar, kan, naar man gjensidig agter hinanden kunne [overstreget] saaledes skilles; dog troer jeg alt Godt om de To og har altsaa ingen Dom. Nu lev hjertelig vel! gid dette Brev finde Dem og Deres vel og glade. Min hjerteligste Hilsen.
Deres Naades inderlig
hengivne
H.C. Andersen
[Navnet i underskriften lidt beskadiget
Deres Naade
Fru Scavenius født Comtesse Moltke
paa Basnæs
ved Skjelskjør
