Om genstanden
Aalborg den 25 Juli 1859
Kjære Fru Scavenius!
Siden jeg sidst skrev har jeg ikke hørt fra Dem, dog vil jeg haabe og troe at De og Deres ere vel, at De ere paa Føhr og at Luzia har godt af Havet der. Jeg har nu tilbragt hele 15 Dage ved Vesterhavet, det vil sige, levet paa Nørre-Vosborg hos Etatsraad Tangs, hvorfra jeg har gjort Udflugter til Huuslbyklitter, Nissumfjord, Bovjerg &. Deres Naade kan neppe have Forestilling om elskværdigere Mennesker end denne Familie er; mod mig vare de ganske mageløse og jeg følte mig snart hjemme, som om jeg var paa Bas-næs. Alt gjort eman for at gjøre mig Opholdet behageligt. Forleden Søndag var indbudt en stor Deel Fremmede, deriblandet henved hundrede Bønder og Bønderkoner, præg-tige Folk, saa oplyste, saa beskedne; deres Gaarde ere saa vel vedligeholdte, Landet selv over min Forventnign opdyrket og beboet. Ogsaa paa Geden har jeg været, Telg og Da-ne-brogs Frlag fulgte med saa vi kunde ret boe og bygge der. Nørre-Vosborg er iøvrigt en høist interessant gammel Gaard med dybe Grave og høie Volde rundt om; i Haven blev en Plet indviet til Erindring om dette mit Besøg. Familien fulgte mig lige til Lemvig og derfra kom jeg med Dampskibet, iforgaars, her til Aalborg, hvor jeg boer hos H. C. Ørsteds Svigersøn Dahlstrøm, som er Stiftamtmand; Excellens Ørsted og Enken Fru Ør-sted, med den yngste Datter, ere her i Besøg, saa at vi ikke ere nogen lille Kreds; igaaar saae jeg her en Deel af Byens Honoratiores. Jeg bliver her til Løverdag, reiser da op mod Skagen, og bliver en kort Tid, først paa Børglum Kloster, men fra Skagen kommer jeg igjen her tilbage til Aalborg og derfor beder jeg deres Naade at, dersom de Fra Føhr glæder mig med et lille Brev, jeg da maa faae det her i Aalborg. Har jeg Venner mellem Deres Omgivelse ved Badestedet, da min ærbødigste Hilsen, ligesom den hjerteligste og bedste til Luzia. Veiret, til Badning, er nok ellers temmeligt koldt, kan jeg dømme efter som det har været for mig ved Vesterhavet. Fra Fru Serre hører jeg at Harald Moltke befinder sig vel, jeg kan tænke mig hans Moders Glæde derved, hun har visselig været i stor Angest. Men nu lev hjertelig vel! Gud glæde og bevare deres Naade.
Deres taknemlig hengivne
H.C. Andersen
