Brev fra H.C. Andersen til Henriett Scavenius (13/02-1860)

Museum Odense

Brev fra H.C. Andersen til Henriett Scavenius (13/02-1860)

Inventarnummer
HCA/A-1041-0044

Om genstanden

Kjøbenhavn 13 Februar 1860
Kjære Fru Scavenius!
Det er allerede saa meget længe siden at jeg hørte fra Dem, at jeg idag maa skrive et Par Ord. To Gange har jeg nyligt været paa Bal med Deres Fru Svigerinde og hendes Børn, den ene Gang var det hois Oberstinde Räder, den anden var det nu Festballet i Casino, vi talte sammen og hun fortalte mig at Deres Naade var vel og at Alt stod godt paa det kjære Basnæs. Derude har De da, paa en Maade hørt lidt fra mig, foruden ved mit sidste Brev, nemlig ved "Besøget hos Dickens" det jeg har leveret til den belingske Tidende, og iggaar en ny Historie af mig: "Flyttedagen", der stod i "Illustreret Tidende"; saa vidt jeg veed kommer der i Nummeret, næste Søndag, et Billed af Festballet i Casino. Jeg vil ogsaa haabe at der far Penge-Overskudet der bliver en ganske net lille Sum til Børnehospitalet. Comedien hos Rabens var jeg indbudt til, (den er ellers blevet omtalt i Provindsbladene), men jeg kom ikke da jeg var forkjølet; jeg har nyligt læst anden Gang i Arbeiderforeningen for ret overfyldt Huus og et meget taknemligt Publicum, jeg læste: "Pigen som traadte paa Brødet", "den grimme Ælling" og "Hun duede ikke"; den sidste rørte til Taarer.Igaar fik jeg et ret interessant Brev fra Amerika om den ædle ulykkelige Brown, der som Deres Naade veed, hengav sig for de sorte Slaver og blev hængt. Brevet var fra en riig Familie Spring, som jeg kjender, de havde besøgt den fangne Mand og fortæller, at han havde ønsket at naar han førtes til Rettersstedet, maatte han blive ledsaget af "en sort Moder og hendes Børn", istedet for at ledes af en Præst der holdt paa Slaveriet; en sort Qvinde med sine Børn havde ogsaa trængt sig frem mellem Soldaterne der ledsagede Fangen, knælet for ham, velsignet ham, og den Fangne løftede eet af hendes Børn opå,kyssede det og gik saaa til Døden. - Min lille Historie: "Ved det yderste Hav" havde Brown faaet at læse en af Nætterne før sin Henrettelse skrev Fru Spring; det er underligt at tænke paa, hvorledes Eens Tanker kan flyve til en anden Verdens Deel og der et Øieblikfaa Plads i en ophøiet Sjæl. Jeg tænker meget paa min forestaaende Reise til Udlandet; det er min Plan, om Gud vil, naar jeg nu i April eller Mai forlader Kjøbenhavn, at blie et heelt Aar ude, helst i Italien, den tilstudende Vinter. Bring Frøken Luzia og Mis Dunlp, min kjære Otto, ligesom Frøken Lutzow og Hr Ferslev min hjerteligsste Hilsen og naar Deres Naade en Dag har Tid og Stemning dertil da glæd mig med et lille Brev! før jeg lfyver ud i den vide Verden tillader De jo at jeg kommer en lille Sviptour til Basnæs, ogsaa Glorup tænker jeg paa at besøge ved udreisen. Her er bidende koldt inde i Byen, jeg kan tænke at Vinden ret skjærer ude ved Østersøen og at der vistnok ikke gjøres mange Vandringer til Gran-Plantagen.
Deres taknemlig
hengivne
H.C. Andersen

Mere fra samlingen

Udforsk hele samlingen →

Noget helt andet

Se noget uventet

Tag et spring til en anden genstand i Museum Odenses samlinger.

Overrask mig →
Skål, ler

Genstand

Skål, ler

Oplev vores museer

H.C. Andersens Hus

Træd ind i eventyret. H.C. Andersens Hus er for alle, der holder af leg og gode historier.

H.C. Andersens Barndomshjem

10 minutter fra TID – og 5 minutters gang fra H.C. Andersens Hus – ligger det lille gule bindingsværkshus i Munkemøllestræde, som H.C. Andersen boede i, fra han var to til 14 år.

Carl Nielsens Barndomshjem

Træd ind i Carl Nielsens hjem og duft den harpiks, man brugte til at smøre violinstrengene med.

Carl Nielsen Museet

Et moderne museum med store temperamentsfulde symfonier og fine folkelige sange af den fynske komponist.

Den Fynske Landsby

Et frilandsmuseum med fokus på bæredygtighed og inspiration til grøn hverdagsaktivisme med bund i historien.

TID – Museum for Odense

Få timevis af oplevelser og overraskelser – og et særligt museum for børn. Gå heller ikke glip af den internationale billedhugger Anne Marie Carl-Nielsen.