Brev fra H.C. Andersen til Henriett Scavenius (19/05-1860)

Museum Odense

Brev fra H.C. Andersen til Henriett Scavenius (19/05-1860)

Inventarnummer
HCA/A-1041-0047

Om genstanden

Kjøbenhavn den 19 Mai 1860
Kjære Fru Scavenius!
Mit Besøg paa Glorup, nu ved min Udreise, bliver der intet af; imorges fik jeg Brev fra Grev Moltke-Hvitfeldt, han skriver at han fra Dresden har Efterretning om at Grevinden maa underkaste sig en lanvarig smertelig Kuur og at han derfor een af de første Dage reiser derned. Jeg antager altsaa at heller ikke Deres Naade tager til Glorup og er det da Tilfældet at de bliver hjemme paa Basnæs, veed jeg at De der venligt vil see mig, men jeg maa rigtignok snarest vide noget derom, for at jeg kan indrette min Reise derefter. Bliver Deres Naade nu hjemme og vil se mig, tør jeg da haabe at De paa Mandag, (dette Brev modtager De imorgen Søndag) vil skrive mig kun et Par Ord til. Jeg vilde paa Fredag den 25de Mai forlade Kjøbenhavn, gaae til Sorø og derfra Søndagmorgen den 27de være i Slagelse for at gaae til Basnæs og blive, hele den følgende Uge, ellers reiser jeg lige fra Sorø til Udlandet. Deres Naade tilgiver at jeg skriver saa ligefremt, men jeg glædede mig meget til at være sammen med Dem og Deres før jeg nu, paa en længere Tid flyver fra Hjemmet. Altsaa paa Tirsdag tør jeg haabe at odtage Svar. Hils paa det hjerteligste Frøken Luzia, Otto, Miss Dunlop og Madden, ligesom Hr Ferslew.
Deres Naades
taknemlig hengivne
H.C. Andersen

Mere fra samlingen

Udforsk hele samlingen →

Noget helt andet

Se noget uventet

Tag et spring til en anden genstand i Museum Odenses samlinger.

Overrask mig →
Falsk mønt, Danmark

Møntforfalskning

Falsk mønt, Danmark

Oplev vores museer

H.C. Andersens Hus

Træd ind i eventyret. H.C. Andersens Hus er for alle, der holder af leg og gode historier.

H.C. Andersens Barndomshjem

10 minutter fra TID – og 5 minutters gang fra H.C. Andersens Hus – ligger det lille gule bindingsværkshus i Munkemøllestræde, som H.C. Andersen boede i, fra han var to til 14 år.

Carl Nielsens Barndomshjem

Træd ind i Carl Nielsens hjem og duft den harpiks, man brugte til at smøre violinstrengene med.

Carl Nielsen Museet

Et moderne museum med store temperamentsfulde symfonier og fine folkelige sange af den fynske komponist.

Den Fynske Landsby

Et frilandsmuseum med fokus på bæredygtighed og inspiration til grøn hverdagsaktivisme med bund i historien.

TID – Museum for Odense

Få timevis af oplevelser og overraskelser – og et særligt museum for børn. Gå heller ikke glip af den internationale billedhugger Anne Marie Carl-Nielsen.