Om genstanden
Kjøbenhavn 14 April 1862
Kjære Fru Scavenius!
Deres Naade og Frøken Luzia være hjerteligst hilset til Velkomst i Hjemmet! var Skoven bare i Knop og Solen lidt varmere end den er; jeg undte Dem at have blevet i det mildere Climat endnu en fjorten Dage længer, saa kommer Vaaren, men jeg kan tænke at De begge længes efter den kjære Otto og, som jeg engang skrev: Hjemkomsten, er dog Bouquetten af den hele Reise. Tak for Brevet fra Verona, jeg gjentager min Tak til Frøken Luzia der glædede mig med at skrive; hvad den venlige Indbydelse angaaer, at komme paa Fredag og blive Paasken over, da kan jeg desværre ikke komme, jeg er, som næsten alle Mennesker herinde, stærk forkjølet og desuden gaaer paa Theatret efter meget lang Hvile eet af mine Stykker, netop anden Paaskedag og der maatte jeg være, men jeg haaber og veed at Deres Naade ligesaa venlig, lidt senere, vil see mig. Tør jeg komme i Pindsen og blive hele 14 Dage da vil jeg være glad og taknemlig. Det er min Plan at opsige min Leilighed første Juni, saa at flyve ud, først til Basnæs, saa lidt til Holsteinborg, Christinelund og Lerchenborg, midt i Juli at være i Kjøbenhavn for at ordne Creditiv, Pas & til min store Udflugt; jeg gaaer ned til Schweitz og sidst i August til Pyrenæerne, bliver saa hele Vinteren i Spanien, smutter over til Afrika og er, om Gud vil, først i April 1863 i Danmark; altsaa taber jeg igjen en Juul paa det kjære hyggelige Basnæs og derfor just ønskede jeg nok at blive, som sagt, en 14 Dage af Juni paa det velsignede Sted. Til Milano sendte jeg et Brev til Deres Naade, poste restante, jeg sendte det betids, saa jeg vil haabe at det er kommet i deres Hænder; Milano og Genua blev opgivet mig som Steder jeg kunde skrive til og jeg valgte, det De senest kom til. Glæd mig snart med et lille Brev, om kun et Par Ord, at jeg kan vide hvorledes Deres Naade og Frøken Datter have det; gid at De nu ikke føle dem for meget knuget af det kolde Veir, vore Solskinsdage ere som kolde Vinterdage i Nizza! Hils Miss Dunlop, hun er vel nu paa Basnæs; jeg har her i Kjøbenhavn flere Gange nydt den Glæde, hos Kammerherinde Neergaard, at være sammen med hende. Otto hilses tusinde Gange!
Deres Naades
taknemlig hengivne
H.C. Andersen.
