Brev fra H.C. Andersen til Henriett Scavenius (10/01-1864)

Kjøbenhavn den 10 Januar 1864.


Kære Fru Scavenius!

Min hjerteligste Hilsen og Tak til Deres Naade og Frøken Luzia, for de venlige Dage jeg igjen tilbragte paa Basnæs. Nu sidde de begge stille og noget ene i det den kjære Otto er afsted. Hjemreisen for mig var meget kold, det frøs saa jeg neppe kunde opaande en lille Plet paa Ruden; om Aftenen var jeg i Theatret og hørte Liden Kirsten, der med sin ny Besætning gaaer ganske fortræffeligt. Iaftes hørte jeg Italienerne der gave deres anden og sidste Forestilling; ved den første var der kun halvt Huus, men igaar derimod var propfuldt, saa at jeg tænker de give endnu en sidste Forestilling. Prima Donna Desirée Artot er ikke kjøn, men en ganske udmærket Sangerinde, om de Andre er ikke Meget at sige. Paa Folke-theatret optræder en Magnetiseur, der gjør stor Lykke, jeg holder ikke af den slags paa et Theater, han lader dem f Ex see Guds Engle, og de blive forklarede derved fortæller man, jeg har ikke været der. Damerne more sig med at løbe paa Skøiter, nu er nok ellers den Fornøielse forbi; rund om i de Huse jeg kommer sidde Huusfrue og Døttre ivrige med at strikke Uldsokker til Soldaterne. De fryse forfærdeligt derovre! Om en tre Uger kommer jo Deres Naade og Frøken Luzia her til Byen. I Theatret vil de da faae Fru Heiberg at see, hun træder nu op; den nye Tenor-Sanger Jastrau kommer snart frem i Luzia de Lammermoor, Prøverne er begyndte, dette er de endnu ikke med mit lille Stykke, det er nok Madam Sødring som skal være upasselig. - Naar deres Naade skriver til Otto, da hils ham fra mig. Og nu lev vel, bliv glad og vel i det nye Aar.
Deres taknemlig hengivne
H.C. Andersen