Om genstanden
Kjøbenhavn den 21 Nov 1864.
Deres Naade
være hjerteligt takket for det kjære Brev De glædede mig med! Nu er da Freden sluttet, Fjenden saagodtsom ude af Jylland, var der nu kun ikke saa megen Parti-Strid, Enighed kun kan styrke og løfte os. Det er tunge Tider! Gid, med det nye Aar, det maa lyse med Velsignelse over Danmark, Konge og Folk; jeg føler at jeg endnu kunde blive unge og glad, naar gode gamle Tider randt op for os. Meget trænger jeg til ligesom at rives ud af alt dette Krigens Tryk har lagt paa Én, og derfor glæder jeg mig allerede til Julen, da jeg en kort Tid paa det kjære, hyggelige Basnæs kan ligesom aande Fred og Hvile; der vil maaskee ogsaa igjen et Par nye Digtninger groe frem, her i Byen ville de slet ikke trives. Gid at Deres Naade ret maa være rask og saa glad som man, efter Tiderne, kan være det. Frøken Luzia og den kjære Otto tænker jeg have bevaret humeuret. Jeg begynder saa smaat at tænke paa en lille Reise-Udflugt paa kun to a tre Maaneder, et lille Spring til Pyrenæerne eller Nord-Spanien, i Marts og April; og da er jeg igjen her hjemme, om Gud vil, i Mai. Jerichau og hans Kone reise ved Nytaarstid til Rom. Der er jo Deres Naades Svigerinde med sin Pleiedatter. Hvorledes gaaer det begge?
Forleden havde Balletmester Bournonvilles Datter Bryllup med Søofficeren Irminger, Vielsen stod i Kapellet i Fredensborg Slot. Hele Kongefamilien vare Vidne til den. Christian Stampe talte jeg med forleden; han holder Bryllup til Nytaar, reiser saa med sin unge Kone, en Dame fra Wien, til Rom og fører hende i Foraaret til Danmark. I dag mødte jeg paa Gaden en smuk ung Mand, han hilsede mig saa venligt og først længe efter at jeg var ham forbi gik det op for mig, hvem han var; det var Peer Scavenius, han er blevet meget stor og har et særdeles tiltalende Ydre. Med Theatret gaaer det saare smaat, Operaen Faust bliver stadigt sat ud og med dens Udsættelse fjernes ogsaa Ravnen, denne sidste er der lovet os skal komme paa Scenen i Februar, men det bliver bestemt ene og alene kun ved Løftet. Man mener at Bournonville skal til Nytaar, om ikke ansættes igjen ved Theatret, dog stilles i et Slags nyt Forhold til det, ved igjen at sætte i Scene to af hans ældre Balletter: Fjeldstuen og Kermessen i Brügge.
Naar nu Deres Naade og Frøken Luzia komme til Byen, efter Nytaar, maa de endelig en Dag, i smukt Veir spadsere alle de nye dels anlagte, dels afstukne Gader, paa Holmen, det bliver et særdeles smukt Qvarter, især langs med med Strømmen, hvor der er plantet en Boulevard med Plataner, der synes at ville groe. Naar man i Maaneskin gaaer her, er det som man var i een os aldeles fremmed Stad. Brogade og Tordenskjolds Gade blive vist Kjøbenhavns meest pyntelige Deel. Der, ud for Studenterforeningen, paa Pladsen ved Holbergsgade, med Christiansborg i Baggrunden, ønsker jeg at det for H.C. Ørsted paatænkte Monument maatte blive reist. Jeg har til Folkekalenderen for 1865 skrevet et lille Stykke, Folkesangens Fugl, det er en Stemning, jeg haaber at den vil tiltale. Bog-Markedet bliver nok ellers fattigt i Aar, den kommende Tid gjøre det bedre! Og nu lev hjertelig vel; jeg tillader mig at skrive
endnu før Jule-Udflugten.
Deres Naades
taknemlig hengivne
H.C. Andersen.
