Om genstanden
Kjøbenhavn den 20 December 1864.
Kjære Fru Scavenius!
Strax efter Modtagelsen af Frøken Luzias Brev, som jeg hjerteligt takker for, tog jeg min bestemmelse med udreisen; jeg havde lovet Fru Ingemann at naar jeg reiste til Basnæs skulde jeg lægge Veien over Sorø og blive én eller to Dage hos hende, noget jeg glæder mig meget til, da Gud veed om jeg en følgende Juul, seer den kjære gamle Kone. Jeg skrev altsaa strax til hende at jeg Mandag Middag (den 19de) kom med Godstoget, og blev hos hende til Onsdag Morgen, for at jeg, som sædvanlig, kunde ved Frokost-tid naae Basnæs; men hele denne tagne Bestemmelse er gaaet overstyr, jeg fik om natten en voldsom Tandpine at jeg Dagen derpaa, Søndag, sendte Afbud til Fru Ingemann og har ikke ladet Brev gaae til basnæs; Tandpinen har vedvaret og først i Nat har jeg faaet ordentlig Søvn, nu kunde jeg i morgen Onsdag reise, jeg vil haabe det, og da om Fredagen være paa Basnæs, men nu kommer det Tilfælde af Operaen Faust netop imorgen skal gives første Gang, jeg har stor Lyst paa til at høre denne deilige Musik, der nu medens jeg er paa Landet rimeligviis vil blive givet hver anden eller tredje Aften, jeg mener derfor at da det nu kun er om én Dag længer at gjøre, at jeg da bliver Onsdag over og om Gud vil, reiser Torsdag til Sorø, bliver der Fredag over og gaaer da med Morgentoget paa Løverdag den 24 December til Slagelse og Skjælskør hvor jeg jo da tør haabe at finde Vogn til Basnæs, saa at vi sees omtrent ved Frokosttid. De vil jo, Kjære Fru Scavenius, nok see mig til Nytaar over, altsaa omtrent 10 a 12 Dage. Meget længes jeg efter at komme ud fra Byen, og hos ktære, velsignede Mennesker fornemme Glæde og Lys, ved Udgangen af dette sidste tunge, mørke Aar. Det ny som kommer venter jeg meget Godt af; det er som havde jeg en Forudfølelse om at god Tid da igjen begynder.
Deres Naades taknemmelig
hengivne
H.C. Andersen.
