Om genstanden
Kjøbenhavn den 13 mai 1865
Kjære fru Scavenius!
I de sidste tre Uger har jeg været slemt plaget af forkjølelse, endnu hoster jeg og lider imellem af Hovedpine, dog i stor Bedring er jeg og haaber at blive aldeles rask Menneske igjen naar jeg kommer paa Landet og Solen vil skinne. Det var, som Deres Naade veed, min Plan at begynde min Foraars Usflugt med en lille Reise til Norge, men der er vistnok endnu for koldt og jeg har forandret Planen, ja kommer maaskee slet ikke derop iaar i det jeg saa smaat tænker paa en Reise til Portugal. Deres Naade bliver vistnok forundret ved at høre mig have saa store Planer. Her var for nogle og tyve Aar siden i Admiral Wulffs Huus, flere Aar, to unge Portugisere O’Neill, de vare meget elskværdige og livfulde, Frøken Wulff besøgte senere den og deres Forældre i hvis Huus i Lissabon hun blev i to Aar; det er et riigt, stort Handelshuus og den yngste af sønnerne forestaar det, fra ham fik jeg i forgaars Brev at komme og blive nogle Maaneder i Lissabon og jeg har lyst dertil, men det er en slem Reise til Søes og jeg frygter for at jeg ikke har Kræfter nok til at gjøre den til Lands med Diligense gjennem hele Spanien; før i Efteraaret kan der nu slet ikke være tale derom, Sommer-Varmen holder jeg aldeles ikke ud; nu har jeg i dag skrevet til Hr O’Neill, og spurgt ham om den bedste Tid at komme der og den bekvemmeste Maade at gjøre Reisen, i Løbet af tre Uger venter jeg svar, og da tager jeg bestemmelse om der bliver noget af, eller om jeg foretrækker at blive i mit gode Danmark og da den varme Sommertid at besøge Norge. Jeg vil altsaa begynde nu med mine smaa Udflugter og ønskede helst, som et godt Varsel for det hele, først at komme en 10 til 14 dage til Basnæs, derfra gaaer jeg til Glorup eller Frisenborg. Saasnart jeg nu efter Deres Naade har læst dette mit Brev faaer et par Ord fra dem at De og Frøken Luzia ere hjemme og vilde see mig, skriver jeg strax og siger Dagen jeg indtræffer; før næste uges Udgang ( de faaer dette brev i morgen, Søndag) tør jeg nok haabe Svar. Med hjertelige, ærbødige Hilsener til dem og Frøken og Frøken Luzia, forbliver jeg Deres Naade taknemlig
Hengivne
H.C. Andersen
