Om genstanden
Holsteinborg den 16 August 1867.
Kjære Fru Scavenius!
Ja, hvor i Verden mon dette Brev naaer til Dem? jeg vil lade det flyve til Montreux, uagtet jeg ikke er sikker paa at De er der. Grev Holstein meente at hele den Reiseplan jeg havde lagt var blevet forandret. Saalænge jeg ikke vidste dette og var paa Glorup, sagde jeg hver Dag, nu er Fru Scavenius derm nu er hun der, men dette har da altsaa ikke været Tilfældet.
Paa Glorup var Grevinden hjemme og høist godmodig og elskværdig; vi talte meget sammen og altid paa Dansk, jeg har lovet at skaffe hende i Paris en dansk Dame der kan fortsætte Øvelsen i at tale og læse vort Sprog. Haven er meget forskjønnet og den nye Hængebro et storartet, vist meget kostbart Arbeide. Broen tager sig malerisk ud mellem de store smukke Bøgetræer; den hænger mellem to gothiske Taarne fra hvilke man seer ud over Beltet til Langeland og Sjælland. Ogsaa Wladimir, men uden familie, var der; nu troer jeg endelig Grev Leon er indtruffet. Jeg reiste den 7de, Dagen efter Broens Indvielse, og tog lige til Holsteinborg; jeg saae i Afstand Borreby og senere Taarnet paa Basnæs, det var mig ganske underligt at kjøre forbi. Veiret er i denne sidste Uge usædvanligt smukt og det er heldigt da just de franske Deputerede og Journalister besøge Kjøbenhavn, hvor den ene smukke Fest for dem, afløser den anden. Jeg vilde gjerne have været med, men frygtede at det vilde blive mig for anstrængende; saaledes at være med den ene Dag efter den anden og jeg opgav det og blev paa Holsteinborg, men naar jeg nu i Aviserne læser om den almindelige Glæde, om det folkelige Liv, hører de særdeles smukke Taler, bliver jeg ganske blød om Hjertet derved.
I Tirsdags reiste Grev Holstein til Ems, Ulrik Adolph med sin Huuslærer fulgte med, de to blive i Eusen i det Hanoveranske, hvor Ulrik Adolph bruger Badet. Det glæder mig at jeg i Korsøer dog fik den kjære Otto at see, tale med og trykke hans Haand, hils ham og Frøken Luzia paa det hjerteligste.
Jeg er naturligvis videbegjærlig efter at høre hvorledes Touren er gaaet i Schweiz, hvad de have seet og hvorledes de have moret sig. Det faaer jeg naturligviis først at vi naar vi mødes. Nu flyver De vel allerede nordpaa, hjemad, dersom De ikke i Köln pludseligt skulde faae Lyst til at besøge Pariser=Udstillingen.
Den unge og den gamle Grevinde sende venlige Hilsener til Deres Naade; her er saa smukt paa Holsteinborg og de tre sidste Aftener have været fortryllende deilige, med mildt stille Veir, Fuldmaane og Duft fra Lindetræerne. Gid at dette mit lille Brev maa naae til Deres Naade og at De maa være glad og vel, ligesaa den kjære Otto og Frøken Luzia.
Hjerteligst og ærbødigst
H.C. Andersen
