Om genstanden
Kjøbenhavn den 3 November 1867.
Kjære Fru Scavenius!
Inderlig Tak for de smukke Dage paa Basnæs; det var mig et fornyet Beviis paa Deres Naades Hjertelag og Godhed for mig at De forundte mig at være med i Familiefesten for Deres lykkelige Børn. Jeg er ogsaa glad ved at have seet Lucia Castenskjolds nye Hjem; den gamle gaard saae forynget ud i sine Stuer og Solen skinnede ind til de Nygifte, hils dem begge hjerteligt fra mig. Det fornøiede mig see den kjære Otto saa legemlig og aandelig udviklet; jeg glæder mig at vi oftere og snart mødes her i Byen. Hjemreisen var noget langsommelig; fra Slagelse kjørte vi 12½ og naaede først Kjøbenhavn Klokken halv sex om Aftenen, det var hele fem Timer paa den Vei, jeg i Sommer ikke brugte to Timer til; Opholdene ved hver Station varede i det Uendelige; det var uheldigviis den 1ste November og mange Tjenestefolk skulde i Tjeneste, de kom med uhyre Kister, Komoder og Skabe, der var en Opstilling som paa en Fløttedag; regnen skyllede ned og det varede syv lange og syv brede, som man siger, før man fik sit Tøi paa Banegaarden. Vognene vare dertil forfærdelige haarde og snevre, aldrig før har jeg prøvet at kjøre i en saadan anden Klasse=Vogn. Frøken Brandes kunde aldeles ikke holde det ud og maatte allerede i Sorø ind i en første Klasse.
Vil Deres Naade venligst hilse Frøken Lytzov og bringe min Tak for hendes megen Elskværdighed, samt tilføie at den Sax hun laante mig tog jeg den sidste Morgen ned ved Kaffebordet for derat levere hende den, men jeg havde Saxen i Lommen, der glemte jeg den, indtil jeg var paa Jernbanen, her gav jeg den til Frøken Brandes og saaledes er den jo allerede i Frøken Lytzovs Hjem; Jeg haaber, at Deres Naade, medens hun er paa Basnæs, laaner hende en anden, ellers gaaer jeg og har Samvittighed over min Glemsomhed. I dag er Veiret særdeles smukt, her ere mange svenske Studenter i Byen, de gave igaar Koncert i Casino i Forening med de danske Studenter, Huset var propfuldt, Indtægten er til de stakkels Mennesker i Nordland. Gid at Deres Naade, efter de mange Anstrængelser Bryllupsfærd, Jagt og mange Gjster forvolde, maa vedblive at
være vel, jeg glæder mig meget til at vi i den kommende Vinter oftere skulle sees; gid nu at Ottos 5 Maaneders Tjeneste var overstaaet, men den Tid vil ogsaae gaae og Livet straaler med Solskin til ham.
Deres Naades taknemlige
ærbødige
H.C. Andersen.
