Brev fra H.C. Andersen til Henriett Scavenius (07/07-1869)

Museum Odense

Brev fra H.C. Andersen til Henriett Scavenius (07/07-1869)

Inventarnummer
HCA/A-1041-0094

Om genstanden

Rolighed ved
Kjøbenhavn, den 7 Juli 1869

Kjære Fru Scavenius!

Inderlig, hjertelig Tak for de deilige Dage de forundte mig paa det hyggelige Basnæs; altid havde jeg det der saa godt , men næsten er jeg ved at troe at jeg denne Gang endnu mere, ja meer jeg kunde tænke mig det, har følt mig vel paa den fredelige Gaard. Deres Naade er altid, saa opmærksom og god, men jeg synes næsten at De denne Gang overtraf dem selv, Deres Børn fra Borreby, vare saa livsglade, ogsaa Frøken Castenskjold! og et velsignet, godt Humeur belivede den fortræffelige frøken Brandes. Dette Besøg paa Basnæs vil høre til dem hvorom jeg siger: Gid det kunde opleves igjen! Vil Deres Naade hilse hver især, den lille Bertha haaber jeg er i bedste Velværen og bærer med elskværdig Anstand sine røde Sløifer fra Skjelskjør, eengang faaer hun dem fra Paris.Henimod halv syv indtraf jeg i Korsøer, der prangede med Flag i Anledning af Fredericia Slaget; det regnede stærkt men blev bedre før Togets Afgang. Det blev imidlertid et uendeligt Tog, fra hver Station, som vi standsede ved, kom Landboer, Opholdene vare lange og mange. Klokken var henved elleve før vi ved Kjøbenhavn, i voldsom tTrængsel, fik vort Tøi. Groserer Melchior selv var paa Banegaarden for at tage imod mig, halv tolv naaede vi Rolighed og Klokken blev eet før jeg kom til Ro. I Dag har jeg Besøgt General Raasløfs; han og Datteren reise iaften over til Leiren ved Hald, det bliver ikke behageligt iaften at gaae til Søes fra Korsøer til Aarhus, jeg er glad ved at blive paa Landjorden. Glæder Deres Naade mig med Brev da sendes det til Rolighed, Østerbro, Kjøbenhavn. Bouquetten Deres Naade gav mig, forærede jeg Fru Melchior, som var meget glad over de deilige Roser; iaar ere de gule her i Haven, slet ikke smukke. Og nu mine gjentagne hjertelige Hilsener til Deres Naade og Gjester.
Deres taknemlige,
ærbødige
H.C. Andersen.

Mere fra samlingen

Udforsk hele samlingen →

Noget helt andet

Se noget uventet

Tag et spring til en anden genstand i Museum Odenses samlinger.

Overrask mig →
Avis: "Nye Tidender"

Aviser/blade

Avis: "Nye Tidender"

1710

Oplev vores museer

H.C. Andersens Hus

Træd ind i eventyret. H.C. Andersens Hus er for alle, der holder af leg og gode historier.

H.C. Andersens Barndomshjem

10 minutter fra TID – og 5 minutters gang fra H.C. Andersens Hus – ligger det lille gule bindingsværkshus i Munkemøllestræde, som H.C. Andersen boede i, fra han var to til 14 år.

Carl Nielsens Barndomshjem

Træd ind i Carl Nielsens hjem og duft den harpiks, man brugte til at smøre violinstrengene med.

Carl Nielsen Museet

Et moderne museum med store temperamentsfulde symfonier og fine folkelige sange af den fynske komponist.

Den Fynske Landsby

Et frilandsmuseum med fokus på bæredygtighed og inspiration til grøn hverdagsaktivisme med bund i historien.

TID – Museum for Odense

Få timevis af oplevelser og overraskelser – og et særligt museum for børn. Gå heller ikke glip af den internationale billedhugger Anne Marie Carl-Nielsen.