Om genstanden
Rolighed, Østerbro den 7 Sept 1870.
Kjære Fru Scavenius!
Min Tanke har tidt været hos Deres Naade i disse alvorsfulde, blodige Tider. Hver Dag opruller en ny Begivenhed. Jeg føler mig ganske overvældet derved. Naar og hvorledes endes disse Kampe? Hvilke bliver Følgerne? Jeg forstaar at De, som vi andre, er rystet af al den Jammer Krigen fører med. Deres Naade er nok nu ene paa Basnæs, den kjære Otto er nok i Sverrig og af Frøken Brandes Brev seer jeg at hun er, rimeligviis i Dag indtruffet til Frøken Bjelke i Lyngby, men jeg forstaar at hun igjen vender tilbage til Basnæs. Jeg har, forkjølet, men især betaget af de store Verdens Bevægelser, aldeles opgivet at flyve ud paa Landet i denne eftersommer. Det har ingen Skik at være en trist Gjæst. Jeg bliver Ugen ud paa Rolighed og fløtter da førstkommende Tirsdag ind hos Frøknerne Rossing nr. 17 i Tordenskjoldsgade. Jeg har der faaet to nette Værelser paa første sal, men det er mig dog en for lille Lejlighed, noget mindre end den jeg havde paa kongens nytorv; maaskee at jeg senere kan faa et Værelse til, men det skeer ikke i denne Vinter og Himlen veed hvor man er, naar Vinteren flyver hen! Min nye Bog, Historien om Lykke Peer er allerede sendt i Trykkeriet; jeg tænker at den udkommer før Juul, om Nogen da er i Stemning til at læse den. Vil Deres Naade bringe Fru Grevinde Holstein min hjertelige Hilsen; jeg har saalænge intet hørt fra hende. En dag troede jeg at hun var i Byen og kjørte da derind med Fru Melchoir, som vilde aflægge et Gjenbesøg, i det Grevinden havde været saa elskværdig at komme her ud paa Rolighed. Veiret er endnu smukt, men Tankerne fylder Luften med Kanontorden og Hjertesuk. Hvor meget er der dog der kan knuge Hjertet naar man tænker paa alt det Blod der flyder, al den Jammer og Nød der i disse Tider svulmer frem.
Vil Deres Naade bringe mig i venlig Erindring hos deres Børn paa Borreby, ligesom hos Grevinde Moltke til Espe! Jeg er hende saa taknemmelig for det venlige Brev hun glædede mig med.
Nu er det omtrent et Aar siden jeg fløi ud, syd paa og begyndte Udreisen med at komme til Basnæs, hvor alt var saa festligt og smukt, det vil jeg ikke kunne glemme! Tak for den smukke Aften, hvor meget er dog skeet siden da! Deres Naades aknemmeligt hengivne
H.C. Andersen
