Om genstanden
Kjøbenhavn den 23 Marts 1872
Kjære Fru Scavenius!
Uagtet nu Vinteren igjen synes at begynde, tænker jeg stærkt paa at reise; Veiret haaber jeg vil snart slaae om og blive vaarligt; jeg skranter ideligt, føler mig saa nerveus at jeg i de sidste 14 Dage næsten ganske har opgivet Selskaber og Theatret. Mine Venner ønske at jeg ikke reiser alene og jeg har derfor indbudt en yngre Broder af Maleren Carl-Bloch, den unge Mand som har skrevet ”en fix Idee, Kanariefuglen, &; han har aldrig været udenfor Sjælland og er derfor Lyksalig ved at komme ud; hans forretninger tillade ham ikke at være længere Tid borte end 7 Uger, han kan reise den 12 April og blive fra Kjøbenhavn til den sidste Mai, i den Tid vil jeg lade ham besøge Dresden, Prag, Wien og særligt Tyrol, det lader sig gjøre, kun at Veiret maa blive godt; vi flyve mod Foraaret og bringer det her hjem med.
Nu er det min Plan at blive her i Byen min Fødselsdag over og da den 5te eller 6te, til den 12 om Morgenen, vil De og den kjære Otto Scavenius jo nok see mig? Saa reiser jeg til Korsøer, hvor Bloch indtræffer med Morgentoget eller allerede er indtruffet Aftenen forud. Dette tillader jeg mig at skrive i Haab om at De venligst ville see mig. Igaar Aftest skulde jeg have læst hos Hendes Majestæt Enkedronningen, men maatte desværre, ligesom for nyligt hos Kronprindsen, undskylde mig, i det jeg i den sidste Tid bliver lidende ved hver større Anstrængelse selv den at læse høit, jeg faaer Hoste og nerveust Ildebefindende i Brystet. Den bedste Cuur, siger min Læge, er at jeg skifter Luft og tumler mig lidt ude. Begyndelsen skulde nu være et par Dage paa det hjemlige hyggelige Basnæs. Hils Deres Søn og Datter.
Deres Naades
Taknemmelig hengivne
H.C. Andersen.
E. S.
Fru Melchior sender venlige hilsener. Hun, hendes Mand og Datter vare forleden Aften paa Ballet hos Grev Holsteins, jeg sad skrantende hjemme i min Stue.
