Om genstanden
Brünn den 28 April 1872.
Kjære Fru Scavenius
Min hjerteligste Hilsen til Deres Naade og den kjære Otto Scavenius; dette Brev begynder jeg i Brünn og slutter, om Gud vil, i morgen i Wien at det kan flyve til det hyggelige Basnæs. Tak for mit smulle Ophold der. Jeg er nu aldeles inde i Sommeren, jeg sidder for aabne Vinduer i varmt Solskin og skriver dette. Allerede i Hanover vare Frugttræerne i Blomster, Dredsen havde det deiligste Foraar og jeg blev her med min unge Reisekammerat William Bloch i hele fem Dage, af hvilke vi tilbragte en livlig Middag hos General Raasløffs og en lignende hos min Ven Baron Beaulieu de Marconnay, tidligere Hofchef i Weimar. Hjemme er vist nok endnu koldt! Gid det Solskin som lyser og varmer her snart være paa det kjære Basnæs.
Wien den 29 April 1872.
Igaar Eftermiddags, i det meest sommervarme Veir, kom jeg her til Wien; ude paa Banegaarden løb en ung Mand mig imøde, han steeg ud af én af Vognene fra Prag, ligesom jeg, det var den unge Grev Raben fra Kjøbenhavn, som nok første Gang fløi ud fra Danmark. Det var mig en Sorg i Dresden at finde den kjære Fru Serre saa syg, at man ikke turde sige hende at jeg var indtruffet, man frygtede at det vilde sætte hende i en saa bevæget Sindstemning at det kunde blive hende farligt. Først Dagen efter blev hun underettet om min Nærværelse og jeg kom til hende.Hver Dag senere i de faae dage jeg blev i Dresden besøgte jeg hende et Qvarteers Tid. Hendes Fødselsdag den 28de, var netop igaar, efter den Dag havde jeg indrette min Reise, at jeg da kunde være hos Hende, men nu var der ikke nogen tale om Fest=Holdelse, jeg reiste derfor der fra og er nu, som Deres Naade erfarer af dette Brev i Wien, mit Ophold forbliver otte Dage; jeg ved ikke hvorledes jeg senere lægger Reisen og hver Stad jeg kommer vil Opholdet blive kort, jeg beder derfor Deres Naade naar de i Løbet aF høiest 14 Dage vil glæde mig med Brev da at sende dette til Innespruck poste restante, der kommer jeg paa min Omflakken i Tyrol. Meget længes jeg efter at høre hvorledes Deres Naade har det og om vi maaskee sees paa min hjemvei, naar jeg først i Juni, om Gud vil, kommer til Danmark. Nu er vel Frøken Brandes i Besøg paa Basnæs, hils hende hjerteligt fra mig, siig den kjære Otto Scavenius at jeg ret glæder mig til Gjensyn! Der er blevet mig fortalt, at Frøken Scavenius er blevet forlovet med en dansk maler i Rom, netop han som malede Waldemar Daa paa Borreby. Er det Sandhed? Varmen her i Wien er i Dag saa stærk at jeg er næsten ødelagt ved at have vandret en lille Time om i Gaderne. Tre Breve bragte Posten mig i Dag hjemmefra, saa at jeg har rigtigt Solskin herude og ikke mindre fra Norden. Deres Naades hengivne, taknemmelige
H.C. Andersen.
