Brev fra H.C. Andersen til Henriett Scavenius (24/05-1872)

Museum Odense

Brev fra H.C. Andersen til Henriett Scavenius (24/05-1872)

Inventarnummer
HCA/A-1041-0112

Om genstanden

München 24 Mai 1872

Kjære Fru Scavenius!

Fra Wien tilskrev jeg Deres Naade og havde det Haab at paa Udreisen eller Hjemfarten over Innsbruck skulde jeg der have den Glæde at modtage Brev og høre hvorledes Alt stod til paa det hjemlige Basnæs, men til min Sorg, jeg har intet Brev modtaget, jeg vil dog endnu haabe at Deres Naade er vel og Alt ved det gode Gamle. Fra Wien reiste jeg med min unge Reiseven Hr Bloch, først til Salzburg, derfra til Innesbruck hvor vi pludseligt fra den varme Sommer, kom ind i Vinteren; Sneen fygede, Kulden var megetstærk og oppe paa Brenner laae Sneen næsten en Alen over skinnerne; ved Botzen kom vi ned i deiligt Foraarsveir og da jeg ved Mari, paa den italienske Grændse, tog en aaben Vogn og kjørte Bjergveien ned til Riva, havde vi Solskin og Naturdeilighed i riig fylde. Gardasøen laae solbestraalet, gjennemsigtig og grøn, men neppe havde vi været en Time ned i Hotellet, før Skyer fra Bjergene sænkede sig, Regnen skyllede ned og vedblev endnu paa tredje Dag da vi med Dampskib gik over til Desenzano i Italien. Jeg overraskede nu Bloch med at føre ham til Venedig, der laae udenfor Reiseplanen og han var aldeles lykkelig. Fire Dage bleve vi i denne underlige, stille By og gik da tilbage over Verona og Botzen. Alperne saae vi nu i Sollys, men i Innsbruck havde jeg det uheld at falde og slaae mig temmelig slemt, Knæ, Hofte, Skulder, Vexler endnu med alle Regnbuens Farver og lige over Næsen fik jeg en Flænge, som Blodet flød ud af; jeg maa imidlertid takke Gud at jeg ikke brød Lemmerne itu, men har endnu Smerte, især i Tindingen, saa at Touren her til München var mindre behagelig. Geheimerat Gietl, Kongens gamle Livlæge, som i mange Aar er min Ven, trøster mig med at om et par Dage er det Onde overstaaet; jeg tænker derfor allerede i morgen at reise til Nürnberg og derfra gaaer det livligt, om Gud vil, hjemad. Nu vilde jeg gjerne vide om Deres Naade og den kjære Otto Scavenius ere paa Basnæs, om de ville see mig der en otte Dags Tid, eller hellere ønske at jeg kommer senere paa Sommeren. Jeg beder derfor Deres Naade skrive et par Ord til mig herom, men jeg maa have disse i Hamborg før denne Maaneds Udgang, (Hamborg poste restante). Efter den Skrivelse stiller jeg min hjemfart enten til Kjøbenhavn eller til Basnæs og skal da betids mælde Deres Naade Dag og Time jeg indtræffer i Korsør.
Hils den kjære Otto og Fru Luzia paa det hjerteligste fra Deres Naades

Taknemmelig hengivne

H.C. Andersen

Mere fra samlingen

Udforsk hele samlingen →

Noget helt andet

Se noget uventet

Tag et spring til en anden genstand i Museum Odenses samlinger.

Overrask mig →
Mønt

Mønt

Mønt

Oplev vores museer

H.C. Andersens Hus

Træd ind i eventyret. H.C. Andersens Hus er for alle, der holder af leg og gode historier.

H.C. Andersens Barndomshjem

10 minutter fra TID – og 5 minutters gang fra H.C. Andersens Hus – ligger det lille gule bindingsværkshus i Munkemøllestræde, som H.C. Andersen boede i, fra han var to til 14 år.

Carl Nielsens Barndomshjem

Træd ind i Carl Nielsens hjem og duft den harpiks, man brugte til at smøre violinstrengene med.

Carl Nielsen Museet

Et moderne museum med store temperamentsfulde symfonier og fine folkelige sange af den fynske komponist.

Den Fynske Landsby

Et frilandsmuseum med fokus på bæredygtighed og inspiration til grøn hverdagsaktivisme med bund i historien.

TID – Museum for Odense

Få timevis af oplevelser og overraskelser – og et særligt museum for børn. Gå heller ikke glip af den internationale billedhugger Anne Marie Carl-Nielsen.