Brev fra H.C. Andersen til Henriett Scavenius (18/06-1872)

Museum Odense

Brev fra H.C. Andersen til Henriett Scavenius (18/06-1872)

Inventarnummer
HCA/A-1041-0114

Om genstanden

Rolighed, Østerbro, den 18 Juni 1872.

Kjære Fru Scavenius!

Det var deiligt at jeg ved mit Besøg igaar traf Deres Naade hjemme; jeg havde særligt ønsket ogsaa at træffe den kjære Otto; for at jeg ret kunde have udtalt for ham min Glæde over hans seire. Deres Naade har vel bragt ham min deeltagende, hjertelige Hilsen, hele fem Seire i Væddeløbene. De fire ere jo meget fornøielige, men den femte, den ved eget Ridt, er dog den som bringer den egentlige Hæder. Det har ret glædet mig at læse alle Bladenes Fremhæven af ham. Nu har han vel en glad Kreds af unge Venner om sig. Jeg gad nog see hans glade Ansigt. Fra Deres Naade gik jeg igaar hen til Grev Holsteins hvor vi ogsaa talte om Vædeløbene og om Otto Scavenius; derfra tog jeg ud paa Udstillingen, der i høi Grad tiltalte mig, den kan, efter vore Forhold, godt taale at stilles sammen med hvad jeg har seet i London og Paris. Det hele er fortræffeligt. Den første derude jeg mødte og kjendte og som kom hen imod mig var Grevinde Frijs, og hendes Datter, jeg havde den Glæde, saaledes efter lang Tid at tale med de kjære to. I Dag har jeg været hos Boghandleren og kjøbt en fransk udgave af mine Eventyr, hvori jeg har skrevet Frøken Bernards Navn og haaber at hun vil læse Bogen og gjemme den til Erindring om mig og det danske Land. Jeg anbefaler hende særligt at læse: Engelen, den grimme Ælling, Nattergalen, den lille Havfrue og Pigen med svovlstikkerne. Det vil naturligviis være mig en Glæde om jeg, ved et Par Ord, paa Fransk, hørte fra hende, hvilke af disse dermeest har tiltalt hende. Bring min venlige Hilsen og glæd mig med et lille Brev, før Deres Naade reiser til Udlandet. Jeg vil haabe at Alt staaer vel til paa Borreby. De bedste Ønsker og hjerteligste Hilsener fra

Deres Naades

taknemmelig

hengivne

H.C. Andersen

Mere fra samlingen

Udforsk hele samlingen →

Noget helt andet

Se noget uventet

Tag et spring til en anden genstand i Museum Odenses samlinger.

Overrask mig →
Lysavis

Genstand

Lysavis

1960-1983

Oplev vores museer

H.C. Andersens Hus

Træd ind i eventyret. H.C. Andersens Hus er for alle, der holder af leg og gode historier.

H.C. Andersens Barndomshjem

10 minutter fra TID – og 5 minutters gang fra H.C. Andersens Hus – ligger det lille gule bindingsværkshus i Munkemøllestræde, som H.C. Andersen boede i, fra han var to til 14 år.

Carl Nielsens Barndomshjem

Træd ind i Carl Nielsens hjem og duft den harpiks, man brugte til at smøre violinstrengene med.

Carl Nielsen Museet

Et moderne museum med store temperamentsfulde symfonier og fine folkelige sange af den fynske komponist.

Den Fynske Landsby

Et frilandsmuseum med fokus på bæredygtighed og inspiration til grøn hverdagsaktivisme med bund i historien.

TID – Museum for Odense

Få timevis af oplevelser og overraskelser – og et særligt museum for børn. Gå heller ikke glip af den internationale billedhugger Anne Marie Carl-Nielsen.