Brev fra H.C. Andersen til Henriett Scavenius (06/08-1872)

Museum Odense

Brev fra H.C. Andersen til Henriett Scavenius (06/08-1872)

Inventarnummer
HCA/A-1041-0117

Om genstanden

"Rolighed", Østerbro den 6 Aug: 1872.

Kjære Fru Scavenius!
Først iaftes modtog jeg Deres kjærkomne Brev, i det jeg vendte tilbage fra Klampenborg, hvor jeg hos Henriques har tilbragt en otte Dage. Jeg takker hjerteligt for Brevet og skriver strax igjen, men frygter at denne min Skrivelse ikke naaer Dem i Luzern og da maaskee aldrig kommer til Dem. Vi have begyndt at faae mindre varme Dage end i de tidligere Uger; det er regnfuldt Bygeveir og der ligger i Luften en Fornemmelse af September. Dog det kan endnu blive smukke Dage paa Basnæs og jeg glæder mig til at komme der. Jeg under ret af Hjertet den kjære Otto, den store afvexlende, riigholdige Reise som venter ham. Gid at jeg var ung som han er det og havde det samme freidige Sind, den samme Livs Stilling. Jeg haaber dog at see ham før han flyver afsted og at jeg lever og seer ham naar han i Foraaret vender tilbage, thi mere end et halvt Aar anvender han vel ikke paa denne Reise. Af Nyheder har jeg at fortælle at i Lørdags Eftermiddag bragte Kronprindsessen sin Gemal en lille Søn; hun og Barnet befinde sig vel, mælde Aviserne. Den ældste af Tuteins Sønner har forlovet sig med Frøken Gerstenberg, hendes Noder var en fedt Bartholin. -Brylluppet bliver nok med det første. Det samme er nok ogsaa be-stemt med Louise Collin og Viggo Drewsen. Forleden var jeg, i Hellebæk, hvor jeg da ogsaa besøgte Blochs; de boe smukt inde i Skoven hos Skovridderen) Bloch har malet derude et Par smukke Billeder; særligt omtales med stor Roes, "en ung Fiskerdreng". -Fru Drewsen vedbliver endnu, det er paa femte Maaned, at ligge tilsengs, det er smerteligt og langvarigt Leie. Fru Heiberg er med sin næst yngste Pleiedatter i Norge, de to andre Pleiedøttre leve i Schweiz, satte i Pension hos en Præst i Nærheden af Lau-sanne. Gid nu at Deres Naade maa have Fornøielse af Besøget paa Rigi; jeg har hørt at det er en farlig Jernbane Fart derop, nu har Deres Naade nok prøvet samme; jeg vil haabe at Alt er gaaet godt. - Fra Comtesse Nelly Moltke kan jeg bringe en Hilsen, jeg talte med hende i forgaars ude hos Etatsraad Tietchens i Klampenborg, hun stod ifærd med Familien at kjøre til Kirke. Ogsaa Suhr og hans Familie saae jeg, de ere i disse Dage vendte hjem fra Besøget i Norge. Fru Melchior takker Deres Naade for den venlige Hilsen De, i Deres Brev til mig, sendte hende. Hun har paalagt mig at jeg paa det varmeste bringer hendes Gjenhilsen. Her er meget selskabeligt paa "Rolighed", vi see næsten dagligt Fremmede. Jeg har begyndt paa et nyt Eventyr, "Portnøglen", men jeg faaer det nok ikke ret paa Papiret fer jeg er i Ro paa det hjemlige Basnæs; bliver denne ny Historie, som jeg ønsker den, da vil jeg ved Juletid kunde udsende et nyt lille Hefte, indeholdende, Tante Tandpine - Eventyrbogen - Loppen og Professoren - Portnøglen. Vil De bringe Frøken Lutzau min hjertelige Hilsen. Jeg er glad ved at hun reiser med Dem, det er dog saa hjemligt at De begge ere sammen. Hun følger jo med til Basnæs har jeg forstaaet af Deres Naades Skrivelse. Udstillingen her hjemme har stærkt Besøg; Jernbane og Sporvogne afsætte mange Billetter. Iforgaars havde Melchiors den Glæde at see igjen den ældste Søn Carl, der i et Aar har været i Engeland; han seer godt ud og har et behageligt Væsen; han reiste bort som Dreng og er vendt hjem som et ungt smukt Menneske. Familien vil vist faae megen Glæde af ham. Men Papiret slipper. Lev hjertelig vel.
Deres Naades taknemlige,
H.C. Andersen

Mere fra samlingen

Udforsk hele samlingen →

Noget helt andet

Se noget uventet

Tag et spring til en anden genstand i Museum Odenses samlinger.

Overrask mig →
Lugekone

Statuette

Lugekone

1907

Oplev vores museer

H.C. Andersens Hus

Træd ind i eventyret. H.C. Andersens Hus er for alle, der holder af leg og gode historier.

H.C. Andersens Barndomshjem

10 minutter fra TID – og 5 minutters gang fra H.C. Andersens Hus – ligger det lille gule bindingsværkshus i Munkemøllestræde, som H.C. Andersen boede i, fra han var to til 14 år.

Carl Nielsens Barndomshjem

Træd ind i Carl Nielsens hjem og duft den harpiks, man brugte til at smøre violinstrengene med.

Carl Nielsen Museet

Et moderne museum med store temperamentsfulde symfonier og fine folkelige sange af den fynske komponist.

Den Fynske Landsby

Et frilandsmuseum med fokus på bæredygtighed og inspiration til grøn hverdagsaktivisme med bund i historien.

TID – Museum for Odense

Få timevis af oplevelser og overraskelser – og et særligt museum for børn. Gå heller ikke glip af den internationale billedhugger Anne Marie Carl-Nielsen.