Brev fra H.C. Andersen til Henriett Scavenius (24/05-1873)

Museum Odense

Brev fra H.C. Andersen til Henriett Scavenius (24/05-1873)

Inventarnummer
HCA/A-1041-0123

Om genstanden

Hotel Vaudois. Glion ved Montreux
den 24 Mai 1873.
Kjære fortræffelige Fru Scavenius!
Deres velkomne, hjertelige Brev modtog jeg nede i Montreu
for 14 Dage siden; det var mig en Glæde veddet at leve tilbage paa det kjære Basnæs, i Tankerne see Dem og deres Børn paa Borreby. Deiligt dog, hvor den kjære Otto flyver om og det med en Ven, Mo-gens Frijs, han ret holder af og forstaaer. Siden jeg modtog Deres Skrivelse har jeg forladt Montreux og imorgen er det allerede 14 Dage siden jeg kom herop, jeg tænker allerede paa om otte Dage at forlade dette Sted og min Molkenkuur. Hotel Righi Vaudois er det bedste Hotel heroppe, jeg er godt indkvarteret, har to Værelser med en storartet Udsigt hen over hele Genfersøen; den ligger saa dybt nede, at selv Dampskibene, seet her oppe fra, synes Insecter paa Vandet. Forrige Uge var her aldeles paradisisk Veir, Luften klar. Solen saa varm og alle Græshøider duftede, Kukkerne kuk-kede, her var Noget saa dansk hjemligt, nu har igjen Veiret for-andret sig; i to, tre Dage hang Skyerne, som vaade Gardiner ned over Bjergene, vi fik Regn og Kulde, vi maatte igjen fyre i Ka-minen. Min Slimhoste, som havde forladt mig, kom lidt igjen og med Vandringen i Bjergene var det forbi; jeg siger Vandring, den-ne var og er endnu meget besværlig, jeg kan slet ikke taale at stige og maa hvile paa næsten hvert tyvende Skridt. Hver Morgen gaaer jeg en Tuur, naar jeg har drukket Molken, og først da drik-ker jeg min Kaffe med Mælk, i det hele drikker jeg megen Mælk. Appetitten er god og Søvnen upaaklagelig. Her ere en Deel Gjæster i Hotellet, Folk af alle Nationer og Alle kjende de mine Skrifter og komme mig venligt imøde, min unge Ledsager Nicolai Bøgh er me-get opmærksom om mig, han glæder sig ved alt det Nye og Smukke han seer. Deres Naade vil i "illustrerede Tidende", der udkom forrige Søndag, have læst et smukt Digt af ham, et Riimbrev til Fru Sød-ring hvori han giver en digterisk Beskrivelse af Kysterne om Gen-fersøen. Jeg længes meget efter at faae Brev fra Deres Naade, høre hvorledes De og Deres hjemme have det, vide hvorledes den kjære Otto tumler sig og om han virkelig indtræffer til Væddeløbene ved Slagelse. Hils ham meget. For en Ugestid siden fik jeg et rart Brev fra Grevinde Frijs, hun fortalte at i Juni kom Overhofmester-inden Fru Bille og Frøken Bjelke her til Glion, desværre for mig, er jeg borte naar De komme, men hvorhen jeg flyver veed jeg endnu ikke, derfor beder jeg Deres Naade naar De, om ikke længe, glæder mig med Brev, da at sende samme til "Montreux en Suisse, poste restante", jeg skal have givet Postmesteren her Beskeed om hvor jeg da opholder mig. Lille Bertha har vel nu aldeles glemt mig, men hun har vel ogsaa glemt Hr Øllegaard, det er altid en Trøst;
naar vi, om Gud vil, sees i Løbet af Sommeren, skal jeg nok vinde hende. Vil Deres Naade ogsaa bringe alle Folkene paa Basnæs min Hilsen; jeg veed ikke om Kammerjomfruen, fra tidligere Tider, er gift og borte, men Jomf: Schou er jo endnu, og den dygtige Huusholderske, som saa venligt gav mig Blomster af sin Urtepotte, det glemmer jeg ikke, ogsaa den skikkelige, trofaste Lars er der. Gud bevare i Sundhed og Glæde Deres Naade!
Hjerteligst og ærbødigst
H.C. Andersen

Mere fra samlingen

Udforsk hele samlingen →

Noget helt andet

Se noget uventet

Tag et spring til en anden genstand i Museum Odenses samlinger.

Overrask mig →
Sten, Stridsøkse

Arkæologisk genstand

Sten, Stridsøkse

Ca. 3200 f.Kr.

Oplev vores museer

H.C. Andersens Hus

Træd ind i eventyret. H.C. Andersens Hus er for alle, der holder af leg og gode historier.

H.C. Andersens Barndomshjem

10 minutter fra TID – og 5 minutters gang fra H.C. Andersens Hus – ligger det lille gule bindingsværkshus i Munkemøllestræde, som H.C. Andersen boede i, fra han var to til 14 år.

Carl Nielsens Barndomshjem

Træd ind i Carl Nielsens hjem og duft den harpiks, man brugte til at smøre violinstrengene med.

Carl Nielsen Museet

Et moderne museum med store temperamentsfulde symfonier og fine folkelige sange af den fynske komponist.

Den Fynske Landsby

Et frilandsmuseum med fokus på bæredygtighed og inspiration til grøn hverdagsaktivisme med bund i historien.

TID – Museum for Odense

Få timevis af oplevelser og overraskelser – og et særligt museum for børn. Gå heller ikke glip af den internationale billedhugger Anne Marie Carl-Nielsen.