Digtmanuskript: "Tunge Timer", 1875

Tunge Timer.

Vor Tid skriver nu paa sin Viisdomsbog; Er det til Godt eller til det Værre? Det er forfærdeligt at blive saa klog, At man ikke troer på Vorherre!

O, det var bedre for Hver og Een, Der forarger hver fattig Begavet, At om hans Hals hang en Møllesteen, Og han laa dybest i Havet.

Nu alle Overmaals Kloge veed: Gud skabtes ved Menneskets Snille, Og Mennesket er "Ufejlbarlighed", Et Grundstof er Livets Kilde.

Alt hvad vi stræbte og leved og led, Udslukkes med Livets Flamme. I et bundløst Intet synker vi ned, Ondt og Godt er eet og det samme.

O evige Gud, bliv hos os! Bliv! I Dig og ved Dig Alt er givet! Forund os i Naade "det evige Liv" Og Erindring om Jordelivet!

H.C. Andersen.

_____

Dette Manuskript fik jeg en Formiddag, da jeg kom op til ham. Han havde i nogen Tid været syg og jeg saae daglig til ham i Nyhavn hos Frøknerne Ballin, hvor han boede. han laa endnu i Sengen efter en søvnløs Nat. Har de havt smerter og hvor? spurgte jeg. Aah! han stod der ved Fodenden af min Seng hele Natten, den fæle Antikristen, ham Brandes, De ved nok! Jeg maatte staa ud af sengen, tage min Slobrok paa og skrive, før fik jeg ikke Ro. Det ligger paa mit skrivebord, tag og læs! Jeg læste, takkede og sagde: Det er smukt! Detsakl De have og Tak fordi De kom! Der ligger ogsaa et Brev fra Jenny Lind, jeg kan saa daarligt læae det og længes efter Indholdet, vil de gjøre det og saa vil jeg se om jeg bagefter kan staa lidt op. Axelline Lund.

Med Hensyn til den sidste Linie ”Og Erindring om Jordelivet” mindes jeg engang hos Melchior at vi havde en Samtale om det eveige Liv og om de mange Gisninger med hensyn til i hvilken Skikkelse Sjæl og legem forenesder. Ja! det vil jeg sige udbrød Andersen: ”Kan jeg ikke være H.C. Andersen der saaledes som her, bryder jeg mig ikke en Døit om at kommer der”. Axelline Lund.