Brev fra H.C. Andersen til Henriette Wulff (16/09-1840)

Det var søsterligt smukt De skrev mig til! o hvor jeg har følt mig eensom, følt mig forstemt mod den hele Verden om mig! - Jeg er imidlertid af de Naturer, der paa Livets Søe, naar man faaer Kjølen af et Ulykkens Fartøi over sig, strax dukkes til Bunds, men jeg bliver der ikke, lidt efter kommer jeg op igjen, og om jeg ikke bringer Perler med fra Dybet, saa faaer jeg dog Øvelse i at dukke. Det var min Bestemmelse, saasnart Oplæsningen paa mit Stykke havde været og jeg, som det er Skik, strax efter at havde været sammen med Ryge, 1044 Wallich 1045 og Maskinmesteren, hvor vi omtale det sceniske Arangement, da at tage ud til det deilige Nysø, hvor jeg virkelig ventede det godt. Men Læse?Prøven blev ikke den Dag jeg havde ventet og da den bestemtes til om Onsdagen, 1046 sagde Heiberg, hvis Embede det er at oplæse, 1047 at Bogstaverne vare saa spidse i den Afskrift jeg havde ladet besørge for Theatret, at han ikke kunde læse den saa godt som han ønskede, nu maatte der da skaffes en ny Afskrift, og først igaar var denne færdig, men nu er der saa meget med Prøver at de Spillende ikke har Tid at samles til at høre mit Stykke før »Bagtalelse« 1048 er opført, altsaa paa Løverdag; i al den Tid har Rollerne ligget stille, da disse, efter et tidligere Arangement af Heiberg, ei maa uddeles før han har læst Stykket for dem. Her ved har han da bevirket at de nu faae Rollerne næsten 14 Dage senere, end det ellers var blevet Tilfældet, og mit Stykkes opførelse, som en Følge heraf, udsættes; rimeligviis har jeg Mandag expederet det Hele, 1049 men tog jeg da ud til Nysø, da maatte jeg strax tage derfra igjen eller være der naar Herskaberne kom, 1050 og det vil tage sig saa beregnet ud, derfor vil jeg nu heller have det til gode til den Fest er forbi; for imidlertid at vise hvor meget jeg tænker paa den og hvor gjerne jeg vil være til Tjeneste, skriver jeg efterfølgende.

Imorges var Grev Danneskjold 1051 oppe hos mig og bad mig om en Sang, der skal afsynges paa Gisselfeldt den første October, jeg skriver en saadan, men synes nu at Nysø ogsaa bør have een og finder at det kunde være smukt om en saadan blev afsjunget i det Kongen traadte ind i Thorvaldsens Atellier. Spørg Baronessen om hun vil have den 1052 og paa hvilken Melodie, men lad mig snart høre Svar, thi jeg digter ingen uden man bryder sig lidt om det. Her er en smuk Leilighed til at sige nogle Ord. Naar Kongen er borte kommer Digteren 1053 i alle Tilfælde lægger jeg min Udreise over Nysø, hvor jeg troer man mener mig det godt. Baronessen var saa mild og god mod mig i de mørke Dage herinde, hun skal have Lov til at sige noget meget haardt igjen uden at jeg bliver vred! hils hende ret hjerteligt, hils Sønnerne og den elskelige Elise, Baronen og hvo der bryde sig om en Hilsen fra Deres

altid broderlige gamle

H.C. Andersen.

E. S.

Det er mit ramme Alvor, først efter

at Kongen har været der, indtræffer jeg; De misforstaaer mig jo ikke?

[Udskrift

]

Frøken Henriette Wulff

hos Baron Stampe

paa Baroniet Nysø ved Præstø.

frit