Brev fra H.C. Andersen til Henriette Wulff (27/11-1849)

Museum Odense

Brev fra H.C. Andersen til Henriette Wulff (27/11-1849)

Inventarnummer
HCA/A-123-0023

Om genstanden

Tirsdag Aften 1849 den 27 Nov:

Min kjære søsterlige Veninde!

tak for Brev Besøget; jeg er ellers ikke saa rask, som De troer; denne Forkjølelse er een af værste jeg har prøvet; den varer saa længe, jeg sover saa lidt og lider af Hovedpine, og dette sidste er jeg ikke vant til, jeg har saa deiligt ellers med »slet ikke Hoved«; blive hjemme har jeg mere for­søgt, end det er min Natur med. I næsten 12 Dage har jeg engang een halv Aften været i Kongens Theater og ellers hjemme drukket Hylde-Thee og Havresuppe. Min Mund er ganske udslaaet; men i Dag har jeg oveni­kjøbet Gigt i Næsebenet og det er utaaleligt. - Forleden-Aften, da jeg i Mørkningen sprang ud, kom gamle Øehlenschlæger og besøgte mig, men traf mig ikke, det var kjedeligt, jeg var nu lidt hos ham igaar Formiddags. Idag vilde jeg have holdt mig hjemme, men Een af mine Venner fra Stu­denterdagene, den unge Godsbesidder Bildsted 2158 som jeg nu i tyve-Aar har lovet at besøge, vi tales ved paa Gaden, skrev mig saa smukt til igaar om at bryde Isen, med at spise hos ham i Dag, og saa maatte jeg der hen, derfra kommer jeg i dette Øieblik, der var stort Selskab, de vare saa ven­lige mod mig, og jeg talte saa længe med Philosophen, Bondesønnen, Pro­fessor Nielsen, 2159 som interesserer mig meget, men det har ikke bekommet mig vel, jeg er grueligt mat og lidende, derfor løber Pennen her lidt hen­over Papiret. - Paa Løverdag 2160 kommer en Artikkel i Syd og Nord om »Meer end Perler og Guld« - Goldschmidt sagde mig ærligt at jeg ikke vilde synes om den. Nu - interessant bliver den vel, naar jeg glemmer mig selv. H. P. Holst blev i Søndags af Kongen selv hilset som Professor; 2161 det er hans smukke Digt der har givet ham denne Tittel; han er glad og det fornøier mig. - Et Par Ord til Broder Christian følger, 2162 men skriv De, hvor sygelig jeg øieblikkelig er og undskyld for mig! Hils Deres Kjære hjemme! jeg kommer snart ud i det Hjørne af Verden.

Deres broderlige Ven H.C. Andersen.

E. S.

Vil De lægge Brevet til Deres Broder i Convelut eller inden i Deres! ­

Mere fra samlingen

Udforsk hele samlingen →

Noget helt andet

Se noget uventet

Tag et spring til en anden genstand i Museum Odenses samlinger.

Overrask mig →
Mursten, teglværk

Genstand

Mursten, teglværk

Oplev vores museer

H.C. Andersens Hus

Træd ind i eventyret. H.C. Andersens Hus er for alle, der holder af leg og gode historier.

H.C. Andersens Barndomshjem

10 minutter fra TID – og 5 minutters gang fra H.C. Andersens Hus – ligger det lille gule bindingsværkshus i Munkemøllestræde, som H.C. Andersen boede i, fra han var to til 14 år.

Carl Nielsens Barndomshjem

Træd ind i Carl Nielsens hjem og duft den harpiks, man brugte til at smøre violinstrengene med.

Carl Nielsen Museet

Et moderne museum med store temperamentsfulde symfonier og fine folkelige sange af den fynske komponist.

Den Fynske Landsby

Et frilandsmuseum med fokus på bæredygtighed og inspiration til grøn hverdagsaktivisme med bund i historien.

TID – Museum for Odense

Få timevis af oplevelser og overraskelser – og et særligt museum for børn. Gå heller ikke glip af den internationale billedhugger Anne Marie Carl-Nielsen.