Brev fra H.C. Andersen til Henriette Wulff (13/10-1854)

Kjøbenhavn den 13 October 1854.

Min kjære søsterlige Veninde!

saa nær her ved og dog saa langt borte! i den Tid jeg ikke har seet Dem kunde De og jeg have været i Italien, eller paa anden stor Reise og dog ligger der kun nogle Gader, Voldgraven og et Par fæle Grøfter mellem os! De er saa tidt i min Tanke, og kommer der oftere og inderligere jo længere Tid der gaaer hen, thi om vi mødes eller ikke mødes, De er dog »Søsteren«, De har for alle Tider Deres Plads i Hjertet. Men hvor kan jeg forlange at De skal troe og vide det, naar De aldrig hører fra mig, og derfor er det ogsaa at jeg tager over tvers i Dag og skriver uagtet jeg er udaset af at skrive, uendelig træt af at arbeide.

Jeg har det med min Virksomhed, saa forunderligt i stødetal, som man kalder det, jeg kan slæntre hen hele Maaneder, det er en Hvile eller om man vil en Søvn, i hvilke det gaaer med de aandelige Børn, som med de legemlige, de voxe i Søvnen, med Eet faaer jeg da travlt, som galt det Livet, som havde jeg kun Timer tilbage hvori Alt skulde være færdigt og da næsten kan jeg ødelægge Legemet; saaledes har jeg det i de sidste sex a otte Uger, jeg troer at jeg i hele Aaringer ikke har bestilt saa meget, og i al den Tid har mit Sind været tungt, tidt sygeligt! - Jeg kan nu begynde at see Ende paa Arbeidet og i samme Øieblik skyde nye Ideer og Tanker frem og saa river Strømmen mig med. Min Biographie, 2851 ) var paa Tydsk og Engelsk kun en Skizze, nu er den noget Betydeligere, den er »et Menne­skeliv«, jo mere den under Nedskrivningen har rundet sig og faaet en for­øget Betydning for mig, jo ivrigere bliver jeg i at slette ud, føie til, afrunde, jeg synes aldrig at kunne blive færdig dermed, altid kommer jeg tilbage igjen og saaledes opsluges Dagene for mig; dertil kommer at jeg har for et stort dramatisk Arbeide; jeg har af Mosenthal 2852 ) faaet foræret hans original Manuskript til »Der Sonnwennhoff«, længe har ikke noget drama­tisk Stykke interesseret mig som dette, det er i fem Acter, de tre har jeg alt oversat eller gjengivet - det hører hjemme paa vort »Kongelige Thea­ter«, men jeg holder ikke af at have med dem der at gjøre og jeg - giver Casino det - men for at det kan bæres der, maa jeg lægge Musik deri, digte Sangnummere, det gaaer godt, men jeg er opfyldt deraf - ikke tidt kommer jeg i Theatret, Ingen Mennesker besøger jeg uden de bestemte Dage, jeg spiser ude til Middag, Correctur har jeg paa de samlede Skrifter - et lille versificeret Arbeide har jeg desuden oversat for at gjøre en Mand en Tjeneste 2853 ) og - Tiden flyver, men under denne Flugt flyver ogsaa Tan­ken saa tidt til Dem og til Deres Broder og da kan jeg næsten blive sørg­modig, naar jeg da faaer den Tanke, »De veed slet ikke hvor kjær Du har dem, hvor inderligt Du usynligt er hos dem!«; og saa er det mig en Nød­vendighed i Dag at skrive, flyve paa Solskinnet til det Hjem De finder saa smukt og jeg saa inderligt ønskede De forlod, deels for at jeg kunde have Dem lidt nærmere, deels for at De og Deres Broder kunde komme længer bort fra »Dødshuset« der ude ved den cholera-vandede Grøft, hvor Døden tager Fodbad og stænker Sygdoms-Draaber ud til alle Sider og Kanter. 2854 ) - Nu falder dog Løvet, nu bliver der koldt i det sprukne Sommerhuus hvor De boer; det staaer for mig der ved Grøften, som et gammelt Catheder og det er som var De mig der i en Drakisteskuffe, kom snart inden for Vol­den her er lunere, friskere og De er nærmere de Hjerter som slaae varmt og trofast for Dem.

med broderligt Sind H.C. Andersen.