Brev fra H.C. Andersen til Henriette Wulff (25/12-1854)

Museum Odense

Brev fra H.C. Andersen til Henriette Wulff (25/12-1854)

Inventarnummer
HCA/A-123-0037

Om genstanden

Kjøbenhavn Juledag den 25 Dec: 1854.

Min kjære søsterlige Veninde!

en glad velsignet Juul ønsker jeg Dem! tak for Deres kjærlige Sind, Deres trofaste Deeltagelse. Det rørte mig at De

selv var hos mig med Deres Broder i aftes og tænkte paa med de smaa Kopper at glæde mig. Tak, tusinde hjertelige Tak! det var ellers en trist Juleaften, jeg sad hjem­me hos mig selv hele Aftenen, uden Fest, uden Glæde, første Gang i mit Liv her hjemme i Danmark. Omtrent en Time efter at De havde været hos mig kom jeg hjem; jeg har nemlig - videre er det da ikke, - faaet ifor­gaars et Bygkorn paa Øiet, jeg gik ud med det, naturligviis, men igaar var det saa slemt, at efter at jeg havde spiist til Middag og hos gamle Collin skulde see Ungdommen glad om Juletræet, smertede det mig saa stærkt og det andet Øie med følte sig saa angrebet at der ikke var andet for end at gaae hjem, stille Lyset bag en Skjærm og sidde stille i Sophaen og drikke en Kop Thee, det var en tynd Juleaften. Som Fest for mig stod Deres og Deres Broders Besøg og jeg havde gjerne strax skrevet, men jeg kunde aldeles ikke taale det, i Dag, efter en mindre god Nat, gaaer det heller ikke ret med Skrivningen, jeg seer ganske slet, men De maa dog have min Tak og Julehilsen, til denne føier jeg den nye Kalender, 2875 ) hvori mine Bidrag er Dem noksom bekjendt. Undskyld den slette Skrift, hils Broderen og tænk venligt paa mig. Jeg sidder stadig med Grød Omslag, for at faae Ende paa den Sag, da jeg dog gjerne iaften vilde ind til Hartmann, om det lod sig gjøre. Lev vel!

Deres trofast hengivne H.C. Andersen.

Mere fra samlingen

Udforsk hele samlingen →

Oplev vores museer

H.C. Andersens Hus

Træd ind i eventyret. H.C. Andersens Hus er for alle, der holder af leg og gode historier.

H.C. Andersens Barndomshjem

10 minutter fra TID – og 5 minutters gang fra H.C. Andersens Hus – ligger det lille gule bindingsværkshus i Munkemøllestræde, som H.C. Andersen boede i, fra han var to til 14 år.

Carl Nielsens Barndomshjem

Træd ind i Carl Nielsens hjem og duft den harpiks, man brugte til at smøre violinstrengene med.

Carl Nielsen Museet

Et moderne museum med store temperamentsfulde symfonier og fine folkelige sange af den fynske komponist.

Den Fynske Landsby

Et frilandsmuseum med fokus på bæredygtighed og inspiration til grøn hverdagsaktivisme med bund i historien.

TID – Museum for Odense

Få timevis af oplevelser og overraskelser – og et særligt museum for børn. Gå heller ikke glip af den internationale billedhugger Anne Marie Carl-Nielsen.