Om genstanden
Kjøbenhavn 19 Mai 1855.
Min kjære søsterlige Veninde!
tak for den deilige ForaarsHilsen iaftes, den kom saa uventet, saa overraskende; jeg fik ligesom et Stykke Virkelighed af at Foraaret er indtruffet; imorges fik jeg fire Udhængs Ark af Livs-Eventyret, 2970 ) selv vilde jeg have bragt Dem disse i Dag, Solen skinner saa varmt, men jeg fik Vesit, jeg eller rettere min Musa blev bønfaldet af Trængende, 2971 ) jeg maatte hjælpe og kom saaledes ikke ud af Porten, men vil Gud at jeg imorgen er vel og Solen skinner saa kommer jeg vistnok hen paa Formiddagen; hils Deres Broder, og glem ikke at lade mig, som altid, vide Indtrykket af disse medfølgende Ark.
Broderligst H.C. Andersen.
ihast!
Til Frøken H. Wulff.