Brev fra H.C. Andersen til Lucie Ingemann (17/12-1867)

Kjøbenhavn den 17 December 1867

Kjære Fru Ingemann!
Igaar hørte jeg at De laae syg, ja at det vistnok blev Dem besværligt at læse et Brev, men desuagtet skriver jeg, De vil dog vistnok faae at vide, at jeg inderligt og hjerteligt tænker paa Dem. Da jeg i disse Dage kom fra Fyen og ikke vise om, at De laae tilsengs, var det min Bestemmelse at tage ind til Sorø for at see Dem og fortælle om mine Hædersdage / men jeg var og er stærk forkjølet, havde i flere Nætter lidt af Tandpine, følte mig dertil saa overvældet af al den Hjertelighed og store Godhed mod mig, saa at jeg trængte til at komme hjem i Ro. Det vilde have glædet Ingemann som Dem at see og vide hele den folkelige smukke Fest jeg har oplevet; dog om den og Saameget Gud har forundet mig i dette Aar vil jeg først skrive, naar jeg før hører at De kan læse eller høre læst et Brev. Gud styrke og velsigne Dem; Tak for Deres mageløse / Hjertens Godhed mod mig, Ders søsterlige Deeltagelse i gode og tunge dage. Gtid at jeg, naar Foraars Solskinnet kommer, maa see Dem styrket og mre ve, end for Øieblikket. En venlig Hilsen til Deres trofaste Sofie.
Deres taknemlig hengivne
H. C. Andersn