Om genstanden
Digtmanuskript til "Mit Barndoms Hjem". Et ark papir beskrevet på den ene side og signeret "H.C. Andersen." Papiret har været udsat for vandskade. Trykt første gang i "Søndags-Posten" 4. april 1875 (BFN1050).
H.C. Andersen skrev digtet den 4. marts 1875 og sendte det til redaktøren den 30. marts. Digtmanuskriptet, som nok er en senere renskrift - måske den han sendte til Anna Bjerring den 15. april 1875 - modtog museet af forfatteren Carl Erik Soya den 15. april 1934.