Om genstanden
Brev fra H.C. Andersen til Henriette Wulff. Gave fra laboratorieejer A. Simonsen Andersen, Kastanievej 66, Odense.
Paris den 27 Mai 1833.
Det er intet Brev, men kun et Omslag De her faaer, med den Bøn at De vil lade Indlagte befordre til sin [Best]emmelse. 235 ) Posten gaaer til Odense hver Tirsdag og Løverdag. Her [er] Breve til Fru Søeborg, Guldberg og min Moder; jeg kunne gjerne have sendt et til Dem med, men det varer vist over en Maaned før van Dockum kommer hjem, og da er det saa gammelt, vi gjøre bedre i at skrive gjennem Legationen. Jeg har alt begyndt paa et Brev til Dem om min Udflugt til Wersaillie og om Pindsen i Notre Dame, jeg haaber at De alt har dette, før De nu læser Omslaget her. Men noget skulde jeg dog skrive! Jeg har besøgt den gamle Heiberg, man havde sagt at han var slet ikke venlig mod Landsmænd, men jeg fandt ham meget elskelig. Han er næsten blind og sagde at han neppe levede Aaret ud og at hans Sygdom var Kjedsommelighed og det at være ene. Han havde meget imod at Sønnen ikke tog sin Kone fra Theatret, det forekom ham utaaleligt, at en Direction skulle kunne befale hende at staae op af Sengen og komme at høre deres Befalinger. Han declamerede mig sin Gravskrift, hvis Indhold var at han sov sit halve Liv og bestilte Intet i den anden Halvdeel. Jeg saae paa Gaden iforgaars et simpelt Skjærmbret, hvor Ideen paa det ubetydelige Malerie greb mig. Det var en Soldat som skulde skydes, hans Hund løb hen til ham og nu sad Soldaten med blottet Bryst og holdt Dyret langt fra sig med den udbredte Arm. - En anden Kriger lokkede ad den, medens Kammeraterne skjøde. - Jeg har seet i Theatret i Palais royal en nye Vaudeville, »Le camarade de Lit«, hvor en fransk Soldat kommer til Sverrig og træffer Kongen Carl Johan, der bliver saa glad ved sin Landsmand at de i en lille Kroe svire og drikke saaledes at de ikke selv veed hvad de gjøre, men Carl Johan maa sove hos Soldaten til stor Forbauselse for sine Hoffolk som træffe ham her, der blive sjungne flere Sange til Hæder for de Franske der beklappe Stykket af alle Kræfter. Den svenske Konge er formelig drukken, saa jeg troer neppe det bliver til at spille i Kjøbenhavn, end sige i Stockhol[m], nu tør jeg ikke sladre meer, hils Deres Fader og [Mo]der, alle Kocks og vær selv inderligt hilset fra Deres hengivne Digter! a revolr!
[Udskrift ]
Til Frøken H. Wulff
Søcadetacademiet
i København.
ved Godhed!
