Brev fra H.C. Andersen til Henriette Wulff (31/03-1834)

Museum Odense

Brev fra H.C. Andersen til Henriette Wulff (31/03-1834)

Inventarnummer
HCA/A-201-0007

Om genstanden

Brev fra H.C. Andersen til Henriette Wulff. Gave fra laboratorieejer A. Simonsen Andersen, Kastanievej 66, Odense.
Rom den 31 Marts 1834. Min kjære Søster Jette!

Dette er det sidste Brev jeg skriver til Dem medens jeg er paa denne Side Alperne. Imorgen gaaer jeg til Florents! naar De læser dette skal De først blive bekjendt med Rom, den underlige gamle By, der nu synes mig, som havde jeg altid levet her. - De kjender alt Italien fra sin skjønneste Side, har seet Vesuv tænde sit røde Fyr, har seilet i Capris Feegrotte, kjørt i Neapels Viinskove og under Mola di Gaetas Oranger. Gid De maa faae Carneval og Girandola her i Rom, saaledes som jeg. Bring Landsmændene min Hilsen og lad Bødtcher fortælle Dem om mig. Vi sees vist i Tydskland, jeg har den Idee at kommer jeg først til Danmark i Mai 1835, da komme vi paa Dampbaaden sammen. Hvor man dog kan drømme smukt! Hils Deres Broder fra mig! Bestiig Peterskirken, der er en særdeles beqvem Trappe, see ret paa Maria magiora, i den Kirke holdt jeg altid min stille Andagt! Kjør til Tivoli, De kan gjøre Reisen frem og tilbage paa een Dag. See Nemi og Albasøen og rid op paa monte cavo der ligger mellem disse Søer. Vær lykkeligere i Rom end jeg har været det! Neapel gav mig mine roligste Dage i Italien, Gud veed hvad München og Wien bringer, jeg har slet ingen Interesse for Tydskland. Venedig er den eneste By paa Hjemreisen jeg glæder mig til, der er Havet, det herlige Hav. Gud skee Lov vi har ogsaa Sligt ved Danmark, men det har ikke den rette Farve! Lev vel! Lev vel! nu gaaer jeg at bytte Oranger med Skovæbler, Oliventræer med Pile og for Laurbær Hasselbuske! adio Italien. ihast! Deres broderlige Andersen. [Udskrift ]

Til Frøken Henriette Wulff

fra Dannemark i Rom

anbefales!

Mere fra samlingen

Udforsk hele samlingen →

Noget helt andet

Se noget uventet

Tag et spring til en anden genstand i Museum Odenses samlinger.

Overrask mig →
Avis: "Nye Tidender"

Aviser/blade

Avis: "Nye Tidender"

1710

Oplev vores museer

H.C. Andersens Hus

Træd ind i eventyret. H.C. Andersens Hus er for alle, der holder af leg og gode historier.

H.C. Andersens Barndomshjem

10 minutter fra TID – og 5 minutters gang fra H.C. Andersens Hus – ligger det lille gule bindingsværkshus i Munkemøllestræde, som H.C. Andersen boede i, fra han var to til 14 år.

Carl Nielsens Barndomshjem

Træd ind i Carl Nielsens hjem og duft den harpiks, man brugte til at smøre violinstrengene med.

Carl Nielsen Museet

Et moderne museum med store temperamentsfulde symfonier og fine folkelige sange af den fynske komponist.

Den Fynske Landsby

Et frilandsmuseum med fokus på bæredygtighed og inspiration til grøn hverdagsaktivisme med bund i historien.

TID – Museum for Odense

Få timevis af oplevelser og overraskelser – og et særligt museum for børn. Gå heller ikke glip af den internationale billedhugger Anne Marie Carl-Nielsen.