Brev fra H.C. Andersen til Henriette Wulff (31/12-1857)

Museum Odense

Brev fra H.C. Andersen til Henriette Wulff (31/12-1857)

Inventarnummer
HCA/A-201-0045

Om genstanden

Brev fra H.C. Andersen til Henriette Wulff. Gave fra laboratorieejer A. Simonsen Andersen, Kastanievej 66, Odense.
Den 31 December 1857 Basnæs ved Skjelskjør.

Min trofaste Veninde!

Glædeligt Nytaar! naar De læser dette lille Brev er det nye Aar traadt op med alle de ubekjendte kommende Skikkelser og Tilskikkelser det brin­ger os, gid hvad der er os det Bedste, komme! Verden her kan være saa smuk, og det skal man see og fornemme! ­

Om et Par Dage er jeg i Byen, da kunde jeg, som De har tilladt, bringe Dem det lille Brev til Bentley, De lovede at give mig paa Engelsk, men da jeg allerede har det, lægger jeg det herindeni, men det har ikke hast før om en Ugestid; jeg har i Brevet nævnt Dem og et Forslag, synes De ikke om samme og ikke har Lyst at gaae ind der paa, da vil De være saa god at udelade det.

Jeg lider endnu stadig af Hovedpine siden jeg stødte mig i Tindingen, men man forsikkrer rundt om at det ikke har noget at betyde. - Moersomt finder jeg det ikke iaar her paa Landet og ligesaameget som jeg længtes efter at komme her længes jeg nu efter Byen igjen. Mit Sind har Perpendikelens Natur, naar det naaer til Høiere, vil det igjen til Venstre, og saa til Høiere igjen, men det er nu dets Liv og Leven. ­

Jeg glæder mig til at læse for Dem de to ny Eventyr: »fem Brødre« og »Egetræets sidste Drøm«, det første lader sig ypperligt illustrere, det sidste lader sig neppe hæfte i Billede paa Papiret? - Hils Deres Søster og Svoger, hils Sønnerne, de som ere borte og ham som De har i Huset, Alle et glad lyksaligt Nytaar!

hjerteligst H.C. Andersen.

Mere fra samlingen

Udforsk hele samlingen →

Noget helt andet

Se noget uventet

Tag et spring til en anden genstand i Museum Odenses samlinger.

Overrask mig →
Zoologisk materiale, Skildpaddeskjold

Arkæologisk genstand

Zoologisk materiale, Skildpaddeskjold

Ca. 8500

Oplev vores museer

H.C. Andersens Hus

Træd ind i eventyret. H.C. Andersens Hus er for alle, der holder af leg og gode historier.

H.C. Andersens Barndomshjem

10 minutter fra TID – og 5 minutters gang fra H.C. Andersens Hus – ligger det lille gule bindingsværkshus i Munkemøllestræde, som H.C. Andersen boede i, fra han var to til 14 år.

Carl Nielsens Barndomshjem

Træd ind i Carl Nielsens hjem og duft den harpiks, man brugte til at smøre violinstrengene med.

Carl Nielsen Museet

Et moderne museum med store temperamentsfulde symfonier og fine folkelige sange af den fynske komponist.

Den Fynske Landsby

Et frilandsmuseum med fokus på bæredygtighed og inspiration til grøn hverdagsaktivisme med bund i historien.

TID – Museum for Odense

Få timevis af oplevelser og overraskelser – og et særligt museum for børn. Gå heller ikke glip af den internationale billedhugger Anne Marie Carl-Nielsen.